Artikel top billede

Yahoo-boss: Stadig åben over for tilbud fra Microsoft

Yahoo-topchef Jerry Yang er fortsat villig til at indgå en aftale med Microsoft, hvis selskabet "har noget nyt at sige." Imens raser Yahoos aktionærer videre.

Yahoo-topchef Jerry Yang er stadig åben overfor bud fra Microsoft, der i weekenden trak sig som mulig køber af selskabet, efter tre måneders polemik om værdifastsættelsen af Yahoo.

Ifølge Reuters siger Jerry Yang, at han har ”blandede følelser,” når det handler om Microsofts annullering af opkøbs-tilbuddet på et par hundrede milliarder kroner.

Det fik omgående Yahoo-aktien til at styrtdykke med et fald på 15 procent i løbet af mandagen.

Jerry Yang siger til Reuters, at han er klar til at mødes med Microsoft.

”Vi vil være meget åbne, hvis de (Microsoft, Red) har noget nyt at sige. Jeg er mere end villig til at lytte,” siger han.

Microsoft afbrød

Jerry Yang bedyrer desuden, at det var Microsoft, der til sidst afbrød de endelige forhandlinger.

”Vi forhandlede om en måde, hvorpå vi kunne finde fælles fodslag, og lørdag trak de sig så. Microsoft indledte det her og afsluttede det også,” siger han.

Diskussionen har hele tiden handlet om værdifastsættelsen af Yahoo. Under de sidste forhandlinger hævede Microsofts Steve Ballmer sit tilbud til 33 dollar per Yahoo-aktie eller knap 236 milliarder kroner. Det oprindelige tilbud lød på 31 dollar per aktie.

Jerry Yang og resten af Yahoo-ledelsen forlangte til gengæld 37 dollar per aktie, og den pris fastholdte de med den begrundelse, at selv Microsofts forhøjede tilbud var for lavt.

Yahoos to største aktionærer, Capital Research med 16 procent af aktiekapitalen og Legg Mason, ville ifølge New York Times imidlertid have solgt for 34 dollar per aktie.

”Jeg er ekstremt vred på Jerry Yang og den såkaldt uafhængige bestyrelse,” lyder det fra Gordon Crawford, porteføljemanager i Capital Research Global Investors, til Reuters.

Yahoo afholder sin årlige generalforsamling 3. juli.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere