Artikel top billede

Cybercity rykker stikket ud på usenet efter brand

Tusinder af Cybercity kunder er uden usenet på anden uge. Cybercity har brugt diskene i andre servere efter brand.

Tusinder af Cybercity kunder har i ugevis ikke kunnet tilgå usenet, der er en af de ældste dele af internettet.

Det skyldes, at Cybercity efter en brand i et serverrum på Amager ved København har brugt nyhedsservernes diske i andre servere.

Det fortæller Peter Glüsing, der er pressechef hos Cybercity.

"I forbindelse med strømnedbruddet ude på Amager røg der en del diske. Og dem har vi simpelthen været nødt til at tage andre steder fra," siger Peter Glüsing.

Branden og strømafbrydelsen resulterede blandt andet i problemer for firmaets mailkunder.

Og for at få det hele til at virke, var firmaet nødt til at bytte om på serverne.

Dog ikke usenet. De manglende diske blev nemlig taget herfra, fortæller Peter Glüsing.

Usenet har laveste prioritet

Det er et bevist valg, at det blev nyhedsserverne som stod for skud, da der skulle findes reservediske efter branden på amager.

"Vi prioriterer ud fra det, vores organisation beder os om. Vi driver en forretning, hvor vi skal tjene nogle penge. Og for at sige det rent ud er Usenet noget af det, der kommer allernederst på prioritetslisten," siger Peter Glüsing.

Selvom usenet altså har en lav prioritet i forhold til resten af firmaets tjenester, har Cybercity ingen aktuelle planer om at lukke tjenesten ned lige nu, fortæller Peter Glüsing.

Firmaet sigter mod at give kunderne adgang til usenet i løbet af denne uge, så snart nye diske og geninstallerede servere er klar.

"Vi har været nødt til at bestille nye servere hjem, og det tager tid at restore dem, og lægge dem op igen, så de virker," siger Peter Glüsing.

FORTSÆTTES

Stadig mange brugere

Hos Uni-C, der driver blandt andet forskningsnettet, fortæller specialkonsulent og news-administrator Erik Mouritzen, at usenet trods en høj alder stadig bruges flittigt af en lang række brugere i Danmark.

På forskningsnettet har man således ikke målt nogen nævneværdig nedgang i antallet af brugere de sidste 10 år.

Derimod er datamængderne på usenet støt steget i løbet af de senere år.

Ifølge Erik Mouritzen skyldes dette formentlig den større udbredelse af bredbåndsforbindelser i landet.

"Der er mange som følger bestemte grupper, som er relateret til deres arbejde," siger Erik Mouritzen.

Dog vil Erik Mouritzen ikke udelukke, at interessen for usenet hos kunderne blandt kommercielle internetleverandører er dalene.

Ældre end www

Ifølge Erik Mouritzen er omkring 90 procent af indholdet på usenet binært indhold, mens resten er tekstbaseret debat om alt mellem himmel og jord fordelt på mindst 30.000 nyhedsgrupper.

I alt tilføres usenet omkring en terabyte data i døgnet. Netop det store indholdet af film og musik betyder, at ikke alle internetoperatører tilbyder kunderne adgang til nyhedsgrupper, som indeholder disse emner.

Usenet kom efter en udviklingsperiode til verden i 1979 og menes at være omkring 10 år ældre end World Wide Web.

Cybercity meddelte onsdag eftermiddag at usenet igen er i drift.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere