Artikel top billede

Print-gigant scorer kassen i Danmark efter statsaftale

Xerox i Danmark har øget overskuddet med 150 procent det seneste år. Blandt forklaringerne er eneleverandør-aftale med staten og salg af virksomhedens domicil.

Den danske afdeling af printgiganten Xerox kom ud af 2007 med et ”meget tilfredsstillende” resultat, hvor overskuddet røg i vejret med over 150 procent i forhold til året før.

Dermed kan printgiganten prale af et solidt plus på 32,7 millioner kroner på bundlinjen.

Fremgangen skyldes blandt andet den aftale, som printgiganten indgik med finansministeriet i 2006. Den medfører, at Xerox er eneleverandør af printere til samtlige statslige institutioner fra 2007 til udgangen af 2008.

”Det har helt sikkert haft en positiv effekt på bundlinjen, men jeg vil ikke sætte kroner og øre på,” siger økonomidirektør Steen Graugaard fra Xerox Danmark.

Ejendomssalg gav 16 mio. kr. i kassen

Han fortæller, at statsaftalen er vigtig, men at det langt fra er det forretningsområde, hvor Xerox henter flest penge hjem, da marginerne er relativt små.

Den absolut største del af forklaringen bag Xerox’ bundlinjeresultat skal findes et helt andet sted.

”Vi har solgt vores danske hovedkvarter, hvilket bidrager med 16 millioner kroner på bundlinjen,” siger Steen Graugaard.

Det betyder dog ikke, at Xerox er flyttet til en ny adresse, da printgiganten i stedet har indgået en lejeaftale med køberen.

Omsætningen falder – eller gør den?

De positive takter i Xerox seneste årsregnskab forstummer dog, når man ser på omsætningen. Den er faldet fra 272 millioner kroner i 2006 til 262 millioner kroner i 2007.

Men tallene fortæller ifølge Steen Graugaard langt fra hele sandheden.

”Det hænger sammen med den kommissionsaftale, vi har med vores moderselskab. I virkelighedens verden er der fremgang over hele linjen,” siger han.

Derfor er den faldende omsætning ikke udtryk for, at danskerne køber færre Xerox-produkter, men faktisk det modsatte, siger Steen Graugaard.

Det skyldes, at den danske division af Xerox tidligere selv distribuerede og solgte mange af sine produkter, men et øget kanalfokus betyder, at størstedelen af salget i dag går gennem distributører.

”Det er i mange tilfælde Xerox Europe, der håndterer fakturaen, hvilken igen betyder, at vi nøjes med en noget mindre kommissionsindtægt,” siger Steen Graugaard.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere