Macromedia opdaterer MX-linien

Nye versioner af Flash, Dreamweaver og Fireworks, samt et nyt Flash-produkt.

Indhold

Macromedia meddelte i går, at firmaet opgraderer alle produkterne i dets MX-serie, som består af webside-værktøjet Dreamweaver, billedbehandlingsprogrammet Fireworks og Flash, som skaber interaktiv animeret vektorgrafik til webbrug.

De nye programmer får versionsnavnet MX 2004, og alle tre programmer kommer i et integreret sampak, Studio MX 2004, som også indeholder FreeHand MX. Windows-versionen indeholder tillige ColdFusion MX 6.1 Developer Edition.

Blandt nyhederne i Dreamweaver 2004 MX er forbedret understøttelse af styelsheets, automatisk check af kompatibiliteten af HTML- og CSS-koderne i de ledende browsere. Programmet understøtter nu også den sikre FTP-protokol Secure FTP.

Den nye Flash-version skulle give en forbedring i ydelse på mellem to til otte gange, delvist på grund af en ny compiler, og delvist på grund af forbedringer i den nye Flash-afspiller Flash Player 7. Import af vektor-grafik i Adobes formater PDF og Illustrator er blevet forbedret. Nye Timeline Effects og Behaviors skulle gøre det nemmere at udføre almindelige timeline- og scripting-opgaver.

En ny udgave af Flash med navnet MX Professional 2004 ser også dagens lys. Den nye version retter sig, i højere grad end den almindelige Flash-version, imod udvikling af tynde klienter og har også forbedret understøttelse af video.

Grafikværktøjet Fireworks MX 2004 indeholder nu samarbejdsfunktioner og indbygget FTP-klient. Nye billedbehandlingsfunktioner er kommet til, og det drejer sig blandt andet om farveerstatning samt klassikeren rød-øje-fjerner. Ydelsen i forbindelse med store billeder skulle derudover være forbedret væsentligt.

De nye produkter kommer på gaden i september, og priserne bliver knap 400 dollar for Dreamweaver MX 2004, knap 200 dollar for en opgradering, og knap 100 dollar for en undervisningsudgave.

De danske priser kan typisk findes ved at sætte et nul efter de amerikanske priser.

Flash MX 2004 kommer til at koste knap 500 dollar samt 200 dollar for en opgradering. De tilsvarende priser for Flash MX Professional 2004 er knap 700 og 300 dollar.

Fireworks MX 2004 kommer til at koste knap 300 dollar, samt knap 150 dollar for en opgradering, og en undervisningsversion kommer til at koste knap 100 dollar.

Studio MX 2004 koster knap 900 dollar, med forskellige opgraderingsmuligheder liggende i 400 til 500 dollar. Én version med Flash MX Professional 2004 koster 100 dollar mere.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere