Artikel top billede

IBM er i strid modvind efter sidte uges gigantnedbrud.

Skuffede kunder forlader IBM

Store kunder forlader samarbejdet med IBM. Årsagen er utilfredshed med IBM’s serviceniveau og en for ringe drift af deres systemer.

I maj sidste år foretog en uafhængig konsulentorganisation en kundetilfredshedsanalyse.

Her scorede IBM dumpekarakter i forhold til stort set samtlige andre leverandører på det nordiske marked for drift og vedligehold.

Den undersøgelse har vist sig at være et dystert varsel for Danmarks største leverandør af it-drift.

Sidste uges store nedbrud hos IBM var det sidste it-servicekæmpen havde brug for.

"Så må vi jo prøve selv"

DSV (De Sammensluttede Vognmænd), der blev ramt at IBM-nedbruddet i sidste uge, har besluttet at droppe IBM og varetage driften selv.

”Vi fik ikke de professionelle løsninger fra vores leverandører, IBM og Accenture, som vi havde håbet på. Der har ikke rigtigt været værdi for pengene,” siger Kurt Larsen, direktør for DSV, til Morgenavisen Jyllands-Posten.

Utilfredsheden har ulmet længe.

”Det kan også være at vi ikke selv har været dygtige nok til at outsource, men vi kan under alle omstændigheder konkludere, at det slet ikke har fungeret som det skulle. Nu har vi oplevet skuffelsen, så må vi jo prøve selv,” siger Kurt Larsen til avisen.

Mister store kontrakter

IBM har flere storkunder, der ved nedbruddet i sidste uge fandt lejlighed til at lufte deres utilfredshed.

”Det er ikke gået som forventet. Driften afvikles dårligere nu, end den gjorde under eget ejerskab, og nogle udviklingsopgaver er der ikke rykket med som aftalt,” sagde Villy Rasmussen, administrerende direktør i dagligvareleverandøren Dagrofa, forleden til Morgenavisen Jyllands-Posten.

Han ønsker dog ikke at kommentere et eventuelt ophør af IBM-aftalen endnu.

Tidligere kunde hos IBM, teleselskabet Sonofon, overlod i 2002 driften til DM-Data, der blev overtaget IBM. Sonofon står i dag selv for it-driften.

”IBM traf et valg om ikke at forny partnerskabet, da forretningsmodellen var ikke-tilfredsstillende for begge parter, derfor har Sonofon valgt sin egen løsning,” siger it-direktør Lars Rude Andersen til Morgenavisen Jyllands-Posten.

IBM mistede for en måned siden en trecifret millionkontrakt på drift af Post Danmarks it-systemer, og sidste år skred aftalen med Apotekerforeningen i svinget.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
itm8 A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sådan: Opgradér din printerløsning uden store investeringer