Artikel top billede

Nokias CIO skaber balance i brugen af web 2.0

Nokias CIO, John Clarke, står over for en balancegang, de fleste it-leder kender til: at gøre web 2.0-teknologi tilgængelig for medarbejderne uden at kompromittere sikkerhed og regler.

Computerworld News Service: Siden han sluttede sig til mobilgiganten i 2005, har John Clarke befundet sig i en dobbeltrolle, hvor han på den ene side har fremmet brugen af blog, wiki, hostede applikationer og sociale netværk blandt medarbejderne, og på den anden side gjort folk opmærksom på de problemer, der gør det upassende at bruge disse produkter på en arbejdsplads.

”Jeg har altid været realistisk omkring Web 2.0-produkter. Da jeg startede hos Nokia, blev vi forsikret om, at vi godt kunne tilbyde disse tjenester internt, og at folk kunne bruge dem uden at føle, at de brød reglerne,” siger John Clarke i et interview efter sin åbningstale ved Accentures Global Convergence Forum sidste mandag i Miami Beach.

”Men samtidig er jeg meget forsigtig med sikkerhed, hvilket de fleste ikke vil tale om, men det er en del af mit arbejde. Vi er ikke en lille virksomhed. Efter min mening er nogle mennesker lidt naive, når det gælder disse applikationer og siger, at 'det bare er data, så det betyder vel ikke så meget'. Jo, jeg synes, det betyder noget,” tilføjer han.

Detaljeret forståelse

Med hensyn til hostede applikationer har John Clarke det, han kalder et 'temmelig forsigtigt anskuelse', når han undersøger nogle store muligheder.

Det har været en del af processen at søge vejledning hos Nokias juridiske team.

”Den juridiske process omkring 'software as a service' er stadig ny, så jeg bruger meget tid på at gennemgå det med advokaterne i øjeblikket,” fortæller John Clarke.

Han ønsker især en meget detajleret forståelse for, i hvilken grad leverandører påtager sig ansvaret for at bekytte de data, der er lagret i deres servere via disse applikationer.

Vi er stadig meget aktive med brug og test af Web 2.0-teknologi, og målet med at udsætte medarbejderne for disse produkter er at hjælpe folk med at opleve forskellige måder at beskæftige sig med teknologi på, særligt når det gælder samarbejde og kommunikation.

Fortsættes...

Stærke it management-funktioner

Det er også vigtigt for at sætte gang i udviklingen af innovative ideer.

Han er dog ikke en af dem, der skriger efter en radikal revolution inden for Web 2.0 i virksomheden, som kritikere ofte beskylder leverandører af Web 2.0 for.

For at Web 2.0-produkter skal passe ind i virksomheden, skal de ifølge John Clarke have stærke it management-funktioner.

Det er mildest talt naivt at overse det, mener han.

”Det betyder noget i den virkelige verden. De ting er meget vigtige for os. Det er derfor virksomheder ikke bruger Facebook som intern telefonbog,” siger han.

”Mange Web 2.0-tjenester er gode set fra en forbrugers synsvinkel, men er ikke udviklet til at imødekomme en virksomhed behov. Hvis de var, hvorfor lukkede Microsoft og SAP så ikke ned lige med det samme?”

Udover udforskning af Web 2.0 er John Clarke og hans team involveret i et stort tiltag, der har til formål at udvide virksomhedens indsigt i forbrugerne.

Produkter skal passe til behov

Projektet drejer sig om at skærpe Nokias styring og analyse af kundedata.

”Det handler om, hvordan vi kan omdanne alle disse data til noget brugbart, og hvordan vi kan analysere det,” siger John Clarke.

Forbedring af Nokias forståelse for kundedata, der er indsamlet på forskellige måder – undersøgeler, transaktioner og observationer – vil give virksomheden mulighed for at forbedre sin drift og produkter og sørge for, at den er synkron med folks mobile behov, hvad de kan lide og hvad de ikke bryder sig om, siger han.

Oversat af Mille Bindslev




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere