Artikel top billede

Microsoft var advaret om Vistas høje systemkrav

Interne Microsoft-mails afslører en heftig debat om Vistas høje systemkrav.

Computerworld News Service: Allerede to år før Microsoft valgte at forlænge Windows XP's levetid, så producenter af lavbudget-laptops fortsat kunne installere operativsystemet, havde en af virksomhedens egne analytikere advaret om Vistas høje systemkrav.

Det fremgår af interne e-mails, der nu har set dagens lys.

Meddelelserne, som afslører analytikerens bekymringer, er blandt en række e-mails, som blev offentliggjort for to måneder siden i en retssag, hvor Microsoft er anklaget for at mislede pc-brugere med sit Vista Capable-program, der kørte i månederne op til udgivelsen af Vista.

For nylig har dommeren suspenderet sagen, og han afventer nu en høring, der skal afgøre, om sagen skal have status af gruppesøgsmål.

Blev advaret allerede i 2006

I starten af 2006 advarede Gregg Daugherty, analytiker for Microsofts hardwareafdeling, Windows' marketingafdeling om, at det almindelige forbrugsmarked begyndte at hælde imod billige laptops.

"Vi er alle klar over, at markedet for laptops er voksende, men jeg er overasket over mængden. Især til hjemmebrug. Jeg er især overasket over, at laptops under 5000 kroner nu udgør 50 procent af hjemme-laptop markedet, og at de i december 2005 stod for 36 procent af alle solgte hjemmecomputere," skrev Daugherty i en e-mail den 28. februar 2006.

Han sendte denne mail, samt andre lignende e-mails, til en mailliste, der inkluderede Mike Sievert, den daværende chef for Windows' marketingafdeling, og Brad Goldberg, der var leder af Windows' produktmanagementafdeling.

Daugherty fulgte op på sine mails med en række spørgsmål til marketingsgruppen, der berørte skiftet i salget til notebooks og Vista, og hans bekymringer drejede sig især om Vistas hardware spcifikationer.

Senere den samme dag skrev Daugherty endnu en meddelelse, denne gang til en udvidet modtagerliste.

"Jeg tager måske fejl omkring systemkravene, men jeg er sikker på, at XP ikke har de samme begrænsninger, som vi vil se i Vista, og vi har aldrig før set det ultra billig laptop-fænomen, vi ser i dag," skrev Daugherty.

Bekræftede advarsler

Adskillige svar på Daugherty's spørgsmål er iblandt de e-mails, der blev offentliggjort af dommer Marsha Pechman i februar. Størsteparten af dem afviser Daughertys bekymringer, men Sievert bekræfter Daughertys mistanke om, at Vistas hardwarekrav vil blive mere krævende.

"Ja, især på hukommelse. Både for Vista Home Premium og Home Basic," skrev Sievert i sit svar til Daugherty.

Andre var mere omhyggelige med deres svar til Daugherty. Goldberg kommenterede mange af Daughertys bekymringer, og skrev blandt andet et svar på spørgsmålet om systemkrav.

Daughertys bekymrede e-mails blev leveret 25 måneder, før Microsoft annoncerede, at de ville lade computerproducenter installere XP Home på bærbare systemer helt frem til juni 2010. To år efter at alle andre producenter har fået den sidste XP sending fra Microsoft.

Microsoft giver XP Home en udsættelse, men kun for hvad virksomheden kalder ULCPC's (ultra-low-cost PCs).

Kategorien indeholder i øjeblikket Intel's 'Classmate', og Asus' Eee-maskiner, men Microsoft forventer, at mange nye enheder vil være endnu mindre, billigere og udstyret med alt imellem to til otte gigabyte flash RAM.

Microsoft har ikke indrømmet, at Vista ikke virker på denne slags maskiner, men ULCPC hardwarekravene inkluderer et minimum på 256 megabyte, der ikke er nok til at køre nogen af de eksisterende versioner af Vista.

Samtidig kræver Vista også mere plads end de 1,1 gigabyte, som er minimumskravet i Microsofts ULCPC-retningslinier.

Oversat af Jimmie Gustafsson




IT-JOB
Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
TIDSBEGRÆNSET KAMPAGNE: Overvejer du at udskifte eller tilføje printere i din forretning? Vi kan tilbyde én eller flere maskiner GRATIS.