Det skader åbenbart ikke ens jobmuligheder i it-branchen at kritisere headhuntere.
I hvert fald har ERP-specialist Johnny Carlsson, der stod åbent frem og kritiserede headhunter-bureauet Recruiters for, at det hindrede ham i at søge job gennem firmaet efter det tidligere havde skaffet ham et job, fået tre konkrete jobtilbud.
”Det er alle Navision-stillinger fra mellemstore virksomheder,” siger Johnny Carlsson.
God debat
Konsulenten fortryder ikke et sekund, at han stod frem og fortalte sin historie.
”Der er blevet startet en god debat, og jeg mener fortsat, at hemmelighedskræmmeriet er helt urimeligt,” siger han.
Han mener også, at det ikke kan passe, at han ikke selv må søge stillinger hos et headhunter-firma, bare fordi det tidligere har skaffet ham et job.
”Under alle omstændigheder skal der være en forældelsesfrist for den slags ting,” mener ERP-specialisten.
Positive reaktioner
Johnny Carlsson forklarer, at han kun har mødt positive reaktioner fra kollegaer og andre i branchen.
Han har da også fulgt debatten på Computerworld.dk, hvor ikke alle indlæg har været lige positive.
”Men argumenterne er ikke særligt gode. Det gælder for eksempel dem om, hvorfor...fortsættes
.... man ikke må komme i betragtning til stillinger, når man alligevel vil bryde med sin arbejdsgiver, og hvorfor det skal holdes hemmeligt,” siger han.
Han forstår heller ikke, at folk forsvarer aftaler mellem headhuntere og kunder om, at headhuntere ikke blot må røre ved selve kandidaten, der er placeret selskabet, men slet ikke må røre ved nogle som helst af medarbejderne hos kunden.
Kan du slet ikke se det fra headhunterens side?
”Joh, jeg kan godt se, at de ikke aktivt må plukke ansatte, de har skaffet job, men hvorfor må de ikke røre ansatte, der alligevel vil væk. Det gavner jo ingen,” siger han.
Han slår samtidig fast, at han ikke forstår, at firmaerne ikke orienterer kandidaterne om de betingelser, der gælder.
En politik Dansk Arbejdsgiverforening, da også mener er "almindelig sund fornuft".