Artikel top billede

It-giganterne HP og IBM har travlt med at fortælle hvor meget it-udstyr, de leverer til A.P. Møller - Mærsk.

HP og IBM i mudderkastning om Mærsk-aftale

"HP leverede i forvejen," siger IBM. "Nej, vi gjorde ej," siger HP. It-giganterne slås om, hvordan en ny milliard-aftale med A.P. Møller - Mærsk skal fortolkes.

I sidste uge landede HP en milliard-aftale med A.P. Møller - Mærsk om at levere pc'er, printere og servere til rederikoncernens afdelinger i hele verden.

Det blev udlagt som et nederlag for IBM hos flere medier, hvilket fik IBM til at gå ud og understrege, at selskabet skam fortsat er storleverandør til A.P. Møller - Mærsk.

I farten fik IBM sagt, at A.P. Møller - Mærsk så at sige bare "gentegner" aftaler med HP, der i forvejen sad på området.

HP fortørnet

Men billedet af at HP sad på områderne i forvejen, falder bestemt ikke i god jord hos HP.

Især kommentarer fra IBMs pressechef, Carsten Grønning, om, at HP så at sige bare ”gentegner” en aftale med Mærsk, falder HP for brystet.

”Det er ganske enkelt ikke rigtigt. HP havde pc-aftalen før, men var slet ikke inde på print overhovedet og kun delvist inden for storage og servere. HP havde alene aftalen på pc-området. På alle andre områder kæmpede vi fra sag til sag med de andre leverandører,” siger kommunikationschef Henrik Kirkeskov fra HP.

Han understreger, at HP altså ikke sad på alle områderne inden aftalen.

IBM på tilbagetog

Hos IBM har pressechef Carsten Grønning kun denne kortfattede kommentar til HPs kritik.

"Jeg kan blot konstatere, at IBM ikke har leveret de pågældende produkter."

Al snak om HPs tidligere markedsandele hos Mærsk er altså fuldstændig forstummet.

IBMs første indlæg i debatten kom efter, at HP havde været ude og sige "vi slog 'the usual suspects'".




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere