Artikel top billede

Foto: Dansupport.

Dansk CA-direktør hopper til Dansupport

Kim Lave Nielsen bliver ny administrerende direktør for det islandsk ejede Dansupport. "Jeg ser frem til et job, hvor jeg kommer til at sidde alene for bordenden," siger den nye Dansupport-direktør.

Kim Lave Nielsen overtager 1. maj posten som administrerende direktør for Dansupport i Danmark, der leverer data- og tele-løsninger og hosting til alle typer virksomheder.

Kim Lave Nielsen, som skal lede væksten på det danske marked, kommer fra en stilling som direktør for den danske del af amerikanske CA.

"Jeg glæder mig til at sidde alene for bordenden og lægge strategier, der kan implementeres dagen efter," siger Kim Lave Nielsen.

Tager tid at beslutte

Kim Lave Nielsen understreger, at han har haft fem et halvt gode år hos CA, men at CA er som andre multinationale virksomheder.

"Når der træffes beslutninger, skal de hænge sammen over både regioner og lande, og det er alt andet lige en længere proces," lyder det.

Islandske Nyherji med 740 medarbejdere overtog Dansupport for et år siden, og derfor råder den danske it-virksomhed over et stort bagland.

Dansupport med 46 medarbejdere råder over spidskompetence som systemintegrator, og den danske virksomhed med kontor i Odense, København og Kolding implementerer og servicerer it-løsninger baseret på teknologi fra IBM, Avaya, Cisco og Microsoft.

"Kim har erfaringen og profilen til at føre Dansupport til en fremskudt position på det danske marked, siger Nyherji Thórdur Sverrisson, som er bestyrelsesformand for Dansupport.

En usleben diamant

Selv vurderer Kim Lave Nielsen, at han bliver chef for noget af en "usleben diamant med masser af potentiale til at nå langt på det danske marked."

Den nye Dansupport-direktør har 20 års erfaring med it-infrastruktur og ledelse.

Hos CA var han ansvarlig for 130 medarbejdere, og han har tidligere været ansat hos Baan Nordic som regional direktør og bestyrelsesmedlem. Kim Lave Nielsen er uddannet fra Copenhagen Business School.

Dansupport blev grundlagt i 1987 og er i dag en del af den Islandske Nyherji-koncern.

Kim Lave Nielsen overtager lederjobbet efter Thorvaldur Jacobsen, der midlertidigt har passet den danske chefstilling.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sikkerhed gjort enkelt: Beskyt din virksomhed direkte i browseren