Artikel top billede

(Foto: Hans Juhl)

Leverandør efter læge-kritik: EPJ tager tid at bruge

Læger på Odense Universitetshospital klager over, at de laver mindre efter de har fået elektroniske patientjournalier. Leverandøren mener, lægerne skal vænne sig til nye krav.

Behandlingen af patienter på Odense Universitetshospital går langsommere, efter lægerne har fået EPJ. Og nu beklager lægerne sig til sygehusledelsen over de langsommelige systemer.

Ifølge Politiken behandler lægerne på øjenafdelingen i Odense i gennemsnit tre patienter færre om dagen på grund af det langsomme EPJ.

Lægerne på geriatrisk afdeling er gået fra at kunne nå 20 til at kunne nå 15 patienter.

Som et eksempel på de længere arbejdsprocesser nævner lægerne, at der skal 13 klik med musen til at ordinere en pille.

Nye tider

Odense Universitetshospital bruger Logicas system Cosmic, som er rullet ud på omkring halvdelen af hospitalet.

Og leverandøren erkender, at EPJ-systemet tager længere tid at bruge. Men det er der en grund til.

"Der sker fejlmedicinering i betragtelig grad på sygehusene i dag, og systemerne skal jo minimere antallet af fejl," siger Martin Pedersen, divisionschef for Logicas Healthcare-division.

Han mener, at man bliver nødt til at gøre sig klart, at kravene til strukturering og dokumentation i systemerne er med til at gøre processen længere.

"Nu er der meget få systemer, der er hurtigere end at skrive det ned på papir og give det til en sekretær. Det kommer vi aldrig til," siger Martin Pedersen, som dog godt kan følge en del af lægernes kritik.

"Vi arbejder løbende med at optimere svartiderne, og vi vil også gerne optimere antallet af museklik," siger Martin Pedersen, som desuden fortæller, at Logica prioriterer løsninger, der mindsker lægernes forbrug af tid til at logge ind.

Også fordele

Den samme melding kommer fra den it-ansvarlige på hospitalet.

Jens Ole Henriksen, it-projektchef i hospitalets it-projektafdeling, er klar over, at systemerne stadig kan forbedres.

"De kan altid blive bedre. Man kan sige, at lægerne påpeger, at der er nogle langsomme måder at arbejde med systemet," siger Jens Ole Henriksen.

Han mener dog, at der er en række positive sider af systemerne, som det også er værd at nævne.

"Der er nogle ting omkring udveksling af data, medicinsikkerhed og adgang til forskellige systemer, som forbedrer behandlingen," konstaterer Jens Ole Henriksen.

Lægernes klager bliver taget alvorligt, og it-projektafdelingen vil tage fat i nogle af de problemer, som lægerne har påpeget.

"Vi vil gå i dialog med lægerne på de afdelinger, nu hvor de har hejst et flag. Vi vil gå i dialog med dem om vi kan tilrettelægge arbejdet på en bedre måde, og om vi kan rette systemerne til," lyder det fra Jens Ole Henriksen




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere