Artikel top billede

Rejsende, der opkobler deres bærbare computere via EV-DO-operatører, vil kunne bruge den nye Gobi til at få forbindelse via HSPA-operatørnetværk.

Er Qualcomms nye Gobi enden på Wimax og Wifi?

Qualcomms Gobi, et indlejret laptop-modul til trådløse forbindelser over større afstande, er klar – med alternativer til Wifi og Wimax.

Computerworld News Service: Næste generations Gobi-modul vil blive solgt i Dells bærbare computer, og muligvis andre, senere på året med nye muligheder for at understøtte flere mobile netværk for første gange. Dét meddeler folk fra Dell og Qualcomm.

I de nuværende konfigurationer er indlejrede processorer til trådløs forbindelse over større afstande blevet kritiseret af analytikere og andre, der mener, at teknologien kræver, at man bliver hos én operatør eller teknologi hele computerens levetid.

De mener, at mange it-ledere ønsker at skifte operatør inden for den bærbares levetid på tre år eller mere.

Den nye Gobi er "en fantastisk chip, når det gælder alsidighed og evne til at være et stabilt element i en laptop, der skal holde i tre år eller mere," udtaler Ken Dulaney, analytiker fra Gartner.

På rejsen

Gartner råder på nuværende tidspunkt folk til at undlade at bruge de eksisterende indlejrede moduler, men det råd kan ændre sig, når den nye Gobi kommer senere på året, fortæller han.

Dell meddeler, at man vil bruge den indbyggede Gobi i Latitude, Dell Precision og andre forbruger-laptops senere i år.

Dell bruger som eksempel, at rejsende, der opkobler deres bærbare computere via EV-DO-operatører som Verizon Wireless og Sprint Nextel, vil kunne bruge den nye Gobi til at få forbindelse via HSPA-operatørnetværk som Vodafone i Europa.

I dag skal kunder, der vil have forbindelse til begge typer netværk, bruge to forskellige kort til mobilt bredbånd, lyder det fra Dell.

Den nye Gobi-teknologi er software-konfigurerbar og gør det muligt for brugerne at skifte mellem netværksoperatører.

Ken Dulaney fortæller, at Gartner anbefaler, at man bruger forskellige laptop-kort i stedet for indlejret teknologi, fordi brugerne kan skifte dem ud.

Greg Raleigh, leder af product management hos Qualcomm CDMA technologies, forventer, at flere producenter og operatører af bærbare computere vil bakke op om den nye Gobi-metode i de kommende måneder.

Med Gobi kan brugerne blive fri for at være afhængige af wifi hotspots, siger Greg Raleigh.

500 kroner dyrere

Ken Dulaney forudser også, at operatørerne vil begynde at tilbyde nye prisplaner for trådløs data-transmision over større afstande, så brugerne kan betale for det, de bruger ligesom med wifi.

"Men vi ser nok ikke nogen konkrete tilbud før i slutningen af året," siger han.

Selv om den nye Gobi hæver prisen på en bærbar ecomputer med 500 kroner, vil en person, der rejser to gange om året i flere dage, hellere betale det end at skulle betale 50-75 kroner per nat for trådløs forbindelse på et hotel, mener Ken Dulaney.

Gobi kan være en trussel for udviklere af Wimax, som også tilbyder high-speed trådløs adgang til mobile brugere, tilføjer Ken Dulaney.

Oversat af Mille Bindslev




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere