Artikel top billede

Flere har mod på at handle med dagligvarer online

Der er nu 27 danske netbutikker der handler med dagligvarer. En af de nye i klassen er Osuma.dk, der fra Århus vil brede sig ud over Danmarkskortet.

Flere og flere små e-købmænd forsøger at få fodfæste på markedet for online-handel i fravær af satsninger fra detailgiganterne Coop og Dansk Supermarked.

En helt ny satsning på området udspringer fra det østjyske, hvor netbutikken Osuma.dk (OnlineSUperMArked) nu leverer 3.500 forskellige dagligvarer i et område, der dækker 23 postnumre i og uden for Århus.

En af grundlæggerne af Osuma, Karol Fuks mener, at danskerne – i modsætning til erfaringerne fra supermarkedskæden ISOs fejlslagne satsning på området for otte år siden – er fortrolige med at handle på nettet og også er klar til at handle dagligvarer online.

”At handle med fødevarer på nettet er den ultimative udfordring. Så hvis det bliver en succes, så er det også den ultimative succes, fordi fødevarer udgør så markant en af danskerne forbrug. Bortset fra boligen er det ikke noget man bruger flere penge på end netop fødevarer,” siger Karol Fuks, der før satsningen med Osuma.dk var aktiv i reklamebranchen.

Brug for markant ændret adfærd

Han er udmærket klar over, at online handel med dagligvarer ikke kan sidestilles med det at bestille en flybillet eller en fladskærm over nettet.

Både forbrugernes købsadfærd og den bagvedliggende logistik er af en helt anden karakter.

Fortsættes...

”Fødevarer handler mange typisk to-tre gange om ugen, mens der mange danskere der måske kun handler på nettet en gang hver anden måned. Så der er en stor udfordring, at få folk til at handle dagligvarer online en gang om ugen,” siger Karol Fuks og fortsætter:

”Så derfor tror jeg der går noget tid inden online-handel med dagligvarer får sit store gennembrud, og e-handlen vil nok heller ikke blive så stor som for eksempel inden for rejsebranchen, men det skal nok komme væsentligt op i gear,” siger han.

Logistik er afgørende

Lige skal man ifølge Karol Fuks opfatte Osuma.dk som et udvidet pilotprojekt, der vise levedygtigheden på længere sigt.

”Jeg synes selvfølgelig ikke vi skal standse ved Århus-området. Men inden vi går videre skal vi vide, at vores forretningsmodel er fuldstændig smurt og at det er en succes,” siger han.

Et af kardinalpunkterne, foruden af få kunder nok, vil være, om Osuma.dk kan få banket en omkostningsbillig og – set fra kundernes synspunkt – attraktiv leveringsmodel op.

Selv slår Karol Fuks på, at Osuma.dk i modsætning til nogle konkurrenter, der kun har levering en gang om ugen, bringer ud hver dag i tre timers intervaller. Og så kan man også tage frostvarer med ud, hvilket også er et særsyn.

Er du ikke bange for, at de helt store kæder snart opdager fidusen og går ind på markedet?

”De kigger selvfølgelig på det, og rent strategisk er vores og andres satsning ikke godt for dem på langt sigt. Hvis vi får succes kan det betyde en ombrydning af hele markedet, hvor hele strukturen bliver ændret,” siger Karol Fuks.

Ifølge en opgørelse fra Retail Institute Scandinavia er der nu hele 27 danske netbutikker der handler med dagligvarer.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sådan: Opgradér din printerløsning uden store investeringer