Artikel top billede

Genbrug giver voldsom vækst i cBrain

Det børsnoterede softwarehus cBrain kommer ud af 2007 med høj omsætningsvækst. Samtidig sikrer genbrug af softwarekomponenter kraftig vækst i resultatet, fortæller direktør Per Tejs Knudsen.

Softwarehuset cBrain, der blev noteret på Københavns Fondsbørs i 2006, lider af vokseværk.

Således oplevede virksomheden en vækst i omsætningen på 54 procent i 2007. Resultatet voksede nemlig fra 14,8 millioner kroner i 2006 til 22,8 millioner sidste år.

Selskabets stifter og direktør, Per Tejs Knudsen, som også stiftede en anden børsnoteret virksomhed Maconomy, forklarer, at den store vækst i omsætningen primært skyldes, at selskabet har været gode på to af dets hovedsegmenter.

De to områder er medlemsadministration og service samt digital forvaltning og sagsbehandling (ESDH).

"Vi har fokuseret på de to områder i et stykke tid, og det ser nu ud til at være lykkedes med at få et godt fodfæste og sælge mere," siger Per Tejs Knudsen, som fortæller samtidig, at det hele tiden har været strategien at fokusere på nogle områder og opbygge en fornuftig markedsposition.

Genbrug giver bedre bundlinje

Men udover en stor omsætningsvækst har cBrain også formået at tjene penge.

Selskabets resultat efter skat landede i 2007 på 4,2 millioner kroner, eller godt 75 procent end i 2006, hvor resultatet lød på et overskud på 2,4 millioner.

"Vi har fået bygget et fornuftigt og sundt bibliotek af
softwarekomponenter op, som vi kan genbruge på tværs af kunder og markedssegmenter. Det kan mærkes på bundlinjen," fortæller Per Tejs Knudsen fra cBrain.

Selskabet har et mål om at minimum 60 til 80 procent af salget skal nås ved genbrug af softwarekomponenter, men Per Tejs Knudsen fortæller, at virksomheden stadig ikke er i hus på den målsætning.

Yderligere vækst i år

I 2008 forventer cBrain at vokse yderligere. Målet er en vækst i omsætningen på 20 til 40 procent og en vækst i indtjeningen før skat på mellem 5 og 15 procent.

Det skal dels komme gennem nye løsninger, som styrker selskabets produktlinjer og nye ordrer, der kan udbygge selskabets liste af referencekunder.

Her tænker Per Tejs Knudsen blandt andet på selskabets hidtil største ordre, der blev landet sidste år, der betyder, at cBrain skal levere it-platformen til medlemsløsninger til Danmarks Lærerforening og Frie Skolers Lærerforening.

En ordre "på den rigtige side af 10 millioner", der dengang fik Per Tejs Knudsen til at vurdere, at "selskabet rykker en liga op".

Det kan der også være brug for.

Direktøren vurderer nemlig selv de største konkurrenter på medlemsadministration til at være KMD og TietoEnator, mens cBrain inden for digital forvaltning primært er oppe mod ESDH-leverandører som CSC/ScanJour og Software Innovation.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere


Vejen til skyen

Få indsigt i, hvordan overgangen til en samlet cloud-platform har styrket virksomhedens agilitet, fjernet datasiloer og leveret realtidsdata for bedre beslutningstagning.

04. december 2024 | Læs mere