Artikel top billede

TDC skruer op: Nu stiger fastnetpriserne

Kunder med fastnettelefoni hos telekæmpen TDC kan efter alt at dømme se frem til en stigning på telefonregningen, når TDC ændrer taksterne.

TDC ændrer takseringen ved opkald fra fastnettelefonen, så kunderne fra første juli skal betale per påbegyndt minut og ikke som hidtil per sekund.

Selv om taksterne for opkald fra fastnet til mobil samtidig sænkes med 20 øre per minut i dagtimerne, vil den samlede effekt fortsat være en stigning i den samlede telefonregning på 3,8 procent for private kunder, lyder vurderingen fra TDC.

Teleanalytiker Torben Rune hos rådgivningsvirksomheden Netplan forventer, at en gennemsnitlig privat kunde vil opleve prisstigninger på mellem fem og otte procent, men understreger, at det vil afhænge af, hvor meget kunderne bruger deres telefon.

”Det bliver under alle omstændigheder dyrere, når man går fra sekund-afregning til minut-afregning, siger han.

Billigere at ringe til mobil

Hos TDC er koncerndirektør for TDC Fastnet, Carsten Dilling, ikke enig i, at telefonregningen for fastnetkunder nødvendigvis bliver højere. Han peger på, at TDC samtidig sænker priserne på opkald fra fastnet til mobiltelefoni, som generelt er i stigning.

Hos TDC mener man, at ændringerne primært vil betyde, at meget korte samtaler bliver lidt dyrere, mens effekten på lange samtaler bliver mere beskeden.

Fortsættes...

Både erhverv og privat

Teleanalytiker John Strand mener, at prisændringerne sker som led i en TDC-strategi om at få kunderne til at skifte til abonnementsformer for at holde live i fastnet-forretningen.

”De vil have folk til at skifte til et flatrate-abonnement, hvor de kan snakke så meget, som de har lyst, til en fast pris,” siger John Strand.

Han mener, at TDC allerede har været ret succesrig med at få kunderne til at foretage det skifte.

Hos TDC afviser Carsten Dilling, at TDC forsøger at få kunderne til at skifte abonnementsformer, men han medgiver, at fastnettelefoni er vigtig for TDC, og han mener også, at den er det for kunderne.

”Der er der, hvor vi har den bedste kvalitet,” siger Carsten Dilling. Han peger på, at TDC har andre produkttyper at tilbyde kunderne, hvis de ikke bryder sig om den nye minuttaksering.

Den ændrede taksttaksering vil gælde for både privat- og erhvervskunder med undtagelser af kunder med fastpris-aftaler som eksempelvis TDC Samtale. Erhvervskunder med FlexTalk-abonnement bliver ikke påvirket af prisændringerne, oplyser TDC.

Gennemsnitligt billigere

TDC har over de seneste to år hævet abonnementsprisen på fastnettelefoni med 15 kroner fra 119 til 134 kroner per måned inklusiv moms. I samme periode har TDC indført en rabatordning for telekunder, der også har bredbånd.

Det betyder ifølge TDC, at en gennemsnitligt TDC-kunde i dag betaler cirka 114 kroner om måneden i telefonabonnement, hvilket er et fald i abonnementspris på cirka fem kroner siden oktober 2006.

Teleanalytiker John Strand mener, at ændringerne hos TDC ikke umiddelbart vil få andre aktører i telebranchen til at ændre strategier eller abonnementsformer.

”TDC sidder på fastnetkunderne, så hvad andre gør i Danmark er sådan set ligegyldigt,” siger John Strand.




IT-JOB

Netcompany A/S

Test Specialist

Quadsat ApS

Robotics Engineer

AURA A/S

IT-administrator

Capgemini Danmark A/S

Project Manager
Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere