Artikel top billede

IBM: Her er teknologien til at bygge sikre mashups

Ny IBM-teknologi sigter mod nemme og sofistikerede mashup, hvor sikkerheden ifølge IBM er i top. Læs mere om "Smash" her.

Computerworld News Service: IBM er klar med en kode, der ifølge selskabet vil øge sikkerheden for mashups til erhvervsbrug.

Analytikere siger, at teknologien vil hjælpe virksomheder med at samle data fra websites eller virksomheders systemer i "rige" internet-applikationer uden risiko for at blotlægge følsomme data.

"Vi har i en hel del år arbejdet på web 2.0 og mashups," sigerRod Smith, vicedirektør i IBM.

"Denne teknologi vil give folk mulighed for at skabe en mashup, uden at man skal bekymre sig om at angreb mod sine personlige data."

Den hedder Smash

IBM kalder teknologien Smash – en sammentrækning af "secure mashup."

Selskabet bidrog med koden til Smash til OpenAjax Alliance, der er en gruppe producenter dedikerede til den "succesfulde indførelse af åbne og indbyrdes kompatible Ajax-basede webteknologier."

Ifølge IBM gør teknologien mashups sikre ved at adskille kode og data fra de to applikationer, som virksomheder ønsker at kombinere.

Når de to applikationers kode er adskilt, sammensmeltes de gennem en sikker kommunikationskanal.

Lagerforvalteren bliver glad

IBM giver et hypotetisk eksempel af en erhvervsmashup, der kan have nytte af tjenesten.

Hvis en lagerforvalter for en isenkramsbutik har brug for at afgøre, hvor mange sneskovle, der skal distribueres til forskellige steder, kan han lave en mashup af sine lagerdata sammen med en applikation, der overvåger vejret.

Han kan så sende skovlene derhen, hvor der vil blive brug for dem. Men da lagerdataen er proprietær, er det vigtigt, at en tjeneste som Smash sikrer den.

Alle kan bruge den

Ifølge Smith vil erhvervsfolk, ikke kun udviklere og teknologer, være i stand til at bruge mashup-værktøjet til at skabe deres egne applikationer. Han tilføjer, at applikationerne kan pushes som widgets over virksomheders intranet eller over internettet.

"Erhvervsfolk kan skabe og håndtere dem," udtaler han.

"De kan snuppe stumper af information eller dele af applikationer. De har brug for den fleksibilitet, det giver, at kunne samle information baseret på deres aktuelle erhvervsbehov."

Jeffrey Hammond, analytiker ved Forrester, er delvis enig med Smith og bemærker, at teknologien har potentialet til at give erhvervsfolk mulighed for at skabe mashups, men at udviklere har en opgave med at gøre Smash mere tilgængelig for nybegynderen i frontend-delen.

"Teknologien sætter rammen eller fundamentet til at brugere selv kan gøre det, men udviklere vil være nødt til at bygge ovenpå først," siger han.

Oversat af Thomas Bøndergaard




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere