Artikel top billede

Danskerne presser bank-site i knæ efter tv-program

Efter optræden i et tv-program blev Mybanker.dk tvunget helt i knæ på grund af overvældende brugerinteresse. Siden gik med et slag fra 50 til 15.000 unikke brugere per kvarter.

Mybanker blev i fjernsyns-programmet "Magasinet Penge" på DR benyttet som eksempel på, hvordan man uden det store kendskab til finansverdenen kan gøre bedre bankforretninger.

Og muligheden for at spare penge fik i går danskerne til at bombardere websiden med klik, hvilket trak websidens servere helt i knæ.

Efter tv-udsendelsen steg brugerantallet fra 5.000 unikke besøgende i døgnet til 15.000 unikke besøgende per kvarter. Det skete i tidsrummet fra klokken 22.00 til 22.15, oplyser Mybanker.

I den periode ligger det gennemsnitlige antal unikke brugere altså normalt på godt 50, hvis man ser bort for udjævningen over døgnet.

"Vores beregningsmodel på websiden er stået af efter 60 samtidige beregninger. De 15.000 besøgende fortog naturligvis ikke alle beregninger, men der er ingen tvivl om, at rigtig mange er gået forgæves," siger Nikolaj Hendriksen, der er partner i Mybanker.

Havde forudset mange brugere

Mybanker havde naturligvis forberedt sig på, at omtalen ville betyde flere brugere, men slet ikke i denne grad, som det var tilfældet i går.

"Vore beregningsmodeller er meget datatunge. Når en enkelt bruger skal finde den billigste bank, skal der gennemgås cirka 100.000 datapunkter," fortæller Nikolaj Hendriksen.

"Da vi er en niche-side, og vi selv hoster infrastrukturen, har vi en begrænset kapacitet. I tidligere spidsbelastningsperioder har kørt en halv million samtidige datalæsninger, men 15.000 unikke brugere på et kvarter har vi ikke kapacitet til," siger Nikolaj Hendriksen.

"Det kunne vores database-server slet ikke klare."

Mybanker havde dog forudset, at der kunne blive problemer efter udsendelsen på DR.

Adskilt i to

"Vi adskilte på forhånd vor infrastruktur i to dele, så det kun var den forbrugerorienterede del, der gik ned. Vi har også en forretningskritisk del, hvor brugerne betaler for vore services. Den blev i går afviklet på separate servere og var derfor ikke overbelastet," fortæller Nikolaj Hendriksen til Computerworld.

Her til morgen lider Mybanker.dk stadig under den pludselige popularitet. Siden kører på pumperne med meget lange svartider.

MyBanker er et websted, der har specialiseret sig i at finde de bedste banktilbud. Derved kan brugerne klikke sig frem til det pengeinstitut, som giver den bedste rente på opsparingen, billigste billån med videre.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere