Artikel top billede

Er kvinder bedre chefer end mænd?

Klumme: Kvinder har et større potentiale end mænd til at blive bedre ledere. Læs her, hvordan det hænger sammen.

I mine øjne er den ultimative leder halvt mand og halvt kvinde. Det lyder paradoksalt, men de findes faktisk, hvis man kigger godt efter.

En sådan menneskelig blanding af den oprindelige feminine og maskuline energi indeholder det perfekte miks af evnen til at skabe resultater og evnen til at forstå andre mennesker.

De fleste kvinder besidder en række medfødte talenter som empati, evnen til at vise deres omgivelser opmærksomhed og en skarp menneskelig intuition og iagttagelsesevne.

De er nærmest udstyret med en altomfattende og følsom menneskelig radar, der slår de fleste mænd med flere længder.

Mændene derimod er udstyret med et stærkt fokus på at skabe resultater, med evnen til at sætte sig og nå et mål, med en nærmest naturgiven præstationslyst samt et konstant og insisterende behov for at alt, hvad de gør og siger, signalerer “se mig, se mig, se mig!”

Hvem har nemmest ved det?

Disse grundlæggende mandlige og kvindelige egenskaber eksisterer i større eller mindre grad hos begge køn. Spørgsmålet er bare: Hvem har nemmest ved at tilegne sig det andet køns forcer?

Når en leder går efter et konkret resultat, handler det i bund og grund om at mestre meget få discipliner:

Hvad gør du? Hvorfor gør du det?

Og hvordan gør du det?

Det kan vi også kalde: What, why og how.

Rigtig mange mandlige chefer er gode til what og why:

De tør stille krav om, at medarbejderne skal...fortsættes

... “nå det og det inden udgangen af måneden,” og “ellers må vores veje skilles!”

Kvindelige ledere derimod er klart bedre til at finde årsager til, hvorfor tingene ikke går, som de skal.

De stiller spørgsmål som:

“Hvad tror du selv, årsagen er til de manglende resultater? Hvad kan du selv gøre anderledes? Hvad kan jeg gøre for at støtte dig?” Og på den måde skabe en plan for how.

Når en leder besidder både de stærkeste kvindelige og mandlige evner, kan han/hun vurdere situationen med langt flere nuancer og være i stand til at sætte en plan op for både what, why og specielt how.

Der er ikke noget mere fantastisk, end når det maskuline og feminine mødes og resulterer i evnen til både at kunne formulere klare og tydelige målsætninger bakket op af en oprigtig omsorg og interesse for personen.

Men om kvinder er bedre chefer end mænd? Det ved jeg egentlig ikke.

Som chef handler det vel i bund og grund om at møde folk der, hvor de er. Kan du det, ja så er kønnet måske alligevel ikke så vigtigt endda.

Thomas Holm Jensen er administrerende direktør i it-sikkerhedsvirksomheden SoftScan.

Computerworlds klummer er ikke nødvendigvis udtryk for Computerworlds holdninger, men er alene udtryk for skribentens holdninger.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere