Artikel top billede

Udviklere jubler over iPhone SDK

Analytikere mener, at iPhone SDK bliver en konkurrent til BlackBerry og at Apple dermed får adgang til millioner af Exchange og Outlook brugere. Udviklere mener, at de har fået, hvad de ville have.

Computerworld News Service: Apples iPhone SDK tilbyder langt mere, end mange udviklere forventede. Det udtaler udviklere, som Info World talte med efter den længe ventede SDK præsentation torsdag.

"Det ser ud til, at det her er, hvad alle ville have," siger Tony Meadow fra Bear River Associates, forhandler og udvikler af mobile applikationer.

"Apple gør det helt rigtige. Apple SDK burde tiltale tre kernegrupper: udviklere, it-virksomheder og almindelige forbrugere. Dette bliver direkte konkurrence til RIM BlackBerry, og det giver Apple adgang til millioner af Exchange og Outlook brugere," siger analytiker fra Forrester Research Simon Yates.

Rado Kotorov fra Information Builders er helt enig, "det er et kæmpe skridt imod erhversmarkedet," siger han.

Solid database

Det, der virkelig gør Meadow glad, er et sæt funktionaliteter, som gør det muligt at skrive originale iPhone applikationer direkte igennem iPhonens API'er.

Meadow bemærker også, at Apple går i den rigtige retning ved at tilbyde SQL Lite, som indbygget database-layer. SQL Lite, som er en open-source database, er hyppigt brugt mobiludviklingsmiljøet og kører godt på små enheder.

Cocoa Touch, det indbyggede API-sæt der genskaber Cocoa værktøjet, er tilsigtet iPhonens og iPod Touchens unikke touch skærm, såvel som deres bevægelsesbaserede UI. Cocoa værktøjet blev oprindeligt brugt til at håndtere brugerflade-generede handlinger i Mac OS X.

"Det er en meget elegant måde at håndtere brugerflade paradigmet," siger Meadows.

Apple modtog også stor ros, eftersom de har valgt at anvende Microsoft Exchange ActiveSync, teknologien der gør det muligt at synkronisere mail, kalender og andet data direkte med Microsoft Exchange. Apple har licenseret teknologien fra Microsoft.

IPhonen bliver også udstyret med 'remote wipe og lock' og 'on-device' data kryptering, to funktioner som har modtaget meget kritik. Herudover har Apple forbedret de VPN funktioner, der blev tilføjet til iPhone sidst i 2007, og tilføjet support for Cisco IPsec og 'two-factor' autencitet, certifikater og identiteter.

Kotorov fra Information Builders er specielt begejstret for iPhonens udvidede support for VPN.

Push meddelelser

At Apple har valgt at licensere ActiveSync, gavner alle Microsoft Exchange baserede brugere. De får adgang til både kalender, kontakter, e-mail og andet data på deres skrivebord, samt push e-mail.

Med Push e-mail modtager iPhonen en ny besked i det øjeblik, en meddelelse er sendt. En funktion, der er elsket af mange BlackBerry bruger. Før i tiden modtog iPhonen meddelelser periodisk fra serveren, typisk i 15 minutters intervaller. Så medmindre man opdaterede manuelt, kunne man risikere at en vigtig meddelelse blev forsinket.

Skår i glæden

Selv om de nye funktioner og den mere erhvervsorienterede retning i SDK er et velkomment initiativ, er der stadigvæk mange der ønsker mere fra Apple.

Et af de ønsker, der høres ofte, er muligheden for at benytte mere end en udbyder. I den nuværende situation virker iPhone kun på AT&T's netværk i USA.

"Virksomheder vil ikke have en enkelt udbyder for voice og data," siger Yates fra Forrester.

Ydermere understøtter iPhone'en ikke management værktøjer som for eksempel LanDesk, og mangler samtidig et ordentligt alternativ der kan leve op til værktøjerne fra Credant Technologies og LanDesk, som understøtter både BlackBerry, Windows Mobile og Palm OS enheder.

Dette vil i sidste ende betyde, at it afdelinger skal håndtere iPhonen separat fra andre enheder, såvel som PC'er.

"Hvad Apple burde gøre, er at integrere management værktøjer som virksomhederne allerede bruger," siger Yates.

Endnu værre er, at applikationer til iPhonen skal gå igennem Apple iPhone Store. Apple siger at det er for at være brugervenlige, men vil ikke uddybe i detaljer.

"Vi arbejder i øjeblikket på en model der gør det muligt for virksomheder at distribuere applikationer til slutbrugerne," siger Phil Schiller fra Apple.

Oversat af Jimmie Gustafsson




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere