Computerworld News Service: I sin åbningstale ved MIC 08 konferencen i Los Angeles fremhævede Microsofts ledende software arkitekt, Ray Ozzie, at Microsoft er klar over, at et dynamisk og relevant portefølje af web baserede services og tjenester, såvel som innovative løsninger for handel og kommunikation, er en essentiel ingrediens, hvis man vil udvikle en opmærksom målgruppe for annoncering.
"Microsofts strategi, når det vedrører Internettet, vil først og fremmest være investeringer i annonce- og reklamebranchen," forklarer Ray Ozzie.
"Microsoft bruger mange ressourcer på at sikre et dynamisk 'annonce-økosystem', hvis i undrer jer over hvorfor Microsoft er så interesseret i Yahoo samt virksomhedens kreative personale, håber jeg at dette gør det lidt klarere," siger han.
Over de seneste par år har Microsoft støt forøget sin portefølje på området i et forsøg på at konkurrere med Google. Indtil videre uden større succes.
Fjendtlig overtagelse
I et forsøg på at puste liv i strategien, bød Microsoft sidste måned 224 milliarder for den evige nummer to på annonce markedet, Yahoo. Bestyrelsen takkede dog nej, men Microsoft insisterer, og et forsøg på en fjendtlig overtagelse af Yahoo er en nærtstående mulighed i øjeblikket.
Selv om Microsoft skulle have held med at overtage Yahoo, er det dog stadig uvist, om det vil have nogen reel betydning for konkurrencen med Google.
Ozzie erkender, at Microsoft har arbejdet på deres web strategi i flere år, både igennem overtagelser af virksomheder som for eksempel aQuantive og igennem investeringer i deres Live services. Men år 2008 er året, da strategien endelig kommer frem i lyset.
Tjenester til virksomheder
Under sin åbningstale i onsdags afslørede Ozzie en del detaljer, om hvordan Internettet vil spille en vigtig rolle i alle Microsofts produkter.
Virksomheden har de seneste par uger udgivet en række bekendtgørelser, der udvider Microsofts software-plus-services, således at flere af virksomhedens traditionelle software er tilgængelige som en service for både forbrugere og virksomheder.
Tidligere på ugen blev det muligt for virksomheder at bruge Microsofts e-mail software Exhange Server som en hosted service. Det samme skete for Office SharePoint Server 2007 og Office Live Meeting.
"Microsoft vil fortsætte med at afsløre flere dele af denne online strategi igennem 2008 for at drive 'rekonceptualiseringen af vores software og omfavne denne nye verden af services'.
Vi ser Internettet som en hub, der som et trådnet forbinder alle produkter, og vores tilgang til dette er med fire mål for øje:
At bruge Internettet til at forbinde apparater, underholdning, handel og udvikling. Al vores software vil blive strømlinet og ændret så der opnås en vis form for symmetri imellem konventionel software, software som en service og services til cloud computing," siger Ray Ozzie.
Større muligheder for udviklere
"For eksempel planlægger Microsoft at bruge en ny service kaldet Office Live Workspace som den centrale hub for virksomhedens individuelle produktions strategi.
Office Live Workspaces lader brugerne dele dokumenter online. For virksomheder er det Office SharePoint Server der udfylder denne rolle," forklarer Ray Ozzie.
Microsoft vil også gerne give udviklere større mulighed for at udvikle services til cloud computing. Under sin åbningstale afslørede Ozzie en beta version af SQL Server data Services, et sæt af database services, som overfører fordelene ved SQL Server for udviklere til 'clouden'.
Oversat af Jimmie Gustafsson