Artikel top billede

"Vi prøver at skrue vores projekter sammen, så man hele tiden skal lære noget nyt," siger Mjølner-direktør, Jørgen Lindskov Knudsen

Mjølner Informatics: Vi skal ud på kanten

Tilbage til artiklen: Sådan vil de danske it-firmaer score dig i fremtiden.

Hos Mjølner Informatics arbejder alle også i projekter. Virksomheden har siden 1988 lavet softwareløsninger til blandt andre Danfoss, Ericsson og Københavns Kommune.

Det betyder, at medarbejderne allerede i mange år har skiftet team forholdsvis ofte.

Ingen sidder for eksempel mere end seks måneder på den samme plads. Ikke fordi det er et krav fra ledelsen, men fordi det er naturligt at skifte plads, når man skal arbejde sammen med nogle andre i det næste projekt.

Administrerende direktør Jørgen Lindskov Knudsen mærker kravene fra medarbejderne.

“Det er ingen tvivl om, at medarbejderne efterspørger spændende projekter. Vi prøver at skrue vores projekter sammen, så man hele tiden skal lære noget nyt,“ siger han.

Kræver planlægning

Og det kræver planlægning, for ikke alle projekter kan være lige spændende. Men Mjølner Informatics er parat til at gå langt for at få kunderne med de spændende projekter i hus.

“Vi går ud på kanten af, hvad vi kan klare. Vi ved ikke altid detaljeret, hvordan vi løser opgaven, men det finder vi ud af undervejs,“ fortæller direktøren.

“Alligevel er der perioder med mindre spændende opgaver, og det prøver vi at balancere. Medarbejderene tager noget af det sure indimellem. Så sørger vi for, at de i det næste projekt får flere udfordringer.“

Virksomheden ansætter ikke medarbejdere, der er decideret indadvendte, men ikke alle er lige gode til at tale med kunder.

En slags mesterlære

Derfor har Mjølner Informatics en slags mesterlære: Nye medarbejdere er i starten med til kundemøder som bisidder, hvor de lytter og lærer.

Senere begynder de at bidrage ved møderne, mens den mere erfarne medarbejder trækker sig tilbage.

Undervejs snakker de to medarbejdere om, hvad der gik godt, og eksempelvis hvor den nye medarbejder måske ikke var god nok til at forstå, hvad kunden mente.

Der er også plads til, at enkelte ikke føler sig rustet til at besøge kunder alene.

“De får ikke lov til at sidde hjemme. De kommer derud sammen med en anden. Kun dermed bliver de bedre og udvikler en mere udadvendt stil,“ siger Jørgen Lindskov Knudsen.

En anden faldgrube er medarbejdere, der har været involveret i et længere udviklingsprojekt.

Ved afslutningen på projektet er der naturligt indkøringsproblemer, som konsulenten skal være med til at justere.

Det kan let ende i deciderede vedligeholdelses- og driftsopgaver.

Her vil ledelsen sørge for, at konsulenten snarest muligt kan overflyttes til det næste projekt, så han fortsat udvikler sig.

Mjølner Informatics kender også godt til medarbejdere, der kommer til at arbejde for meget. Derfor er der stor fokus på problemet.

“Vi har aldrig haft folk, der har arbejdet alt for meget, for det får de simpelthen ikke lov til. Vi har set skygger af problemet, og hvis vi ikke havde grebet ind, så var der helt klart nogle, der ikke kunne styre det,“ siger Jørgen Lindskov Knudsen.

“Det kan være, at der er enkelte projekter, der genererer et ekstra arbejdspres, og det er ikke altid sikkert, at vi kan gøre noget ved det. Men så sørger vi altid for at finde et projekt bagefter, hvor det er muligt for medarbejderne at afspadsere dette ekstra arbejde.“

Tilbage til artiklen: Sådan vil de danske it-firmaer score dig i fremtiden.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere