Artikel top billede

Peter Trier Schleidt, direktør i Danske Bank for både it og udvikling.

Danske Bank: Alle sidder sammen

Tilbage til artiklen: Sådan vil de danske it-firmaer score dig i fremtiden.

Danske Bank har fat i nogle af de samme metoder som NNIT. Kandidater fra universiteterne begynder også her i et 18 måneders indslusningsforløb, hvor de kommer rundt i organisationen og bliver uddannet samlet.

Desuden kan alle medarbejdere søge andre job internt uden at fortælle deres chef det. Dermed slipper de for, at cheferne ikke vil give slip på medarbejderne.

“Der er nogle, der ikke bryder sig om det, for så skal de ud at rekruttere. Men det er godt set fra min stol. Alternativet er, at vi mister medarbejderen, hvis han mangler udfordringer,“ siger Peter Schleidt.

Han er direktør i Danske Bank for både it og udvikling.

Arbejder tæt sammen

I hans afdeling foregår hele udviklingen af for eksempel nye kreditkort og netbanksfunktioner.

Derfor arbejder it-folkene allerede i dag meget sammen med...fortsættes

... andre medarbejdere, der har en mere forretningsorienteret uddannelse. Ja, de sidder faktisk i de samme lokaler.

“Hvis én lige har lært en ny teknologi, så sidder der en fra forretningen lige ved bordet ved siden af, som han kan sparre med. Det giver en hurtigere innovation,“ fortæller Peter Schleidt.

Afdelingen er splittet op i to. Nogle specialiserer sig i pensionsprodukter, kreditkort eller noget helt tredje.

De arbejder med de samme produkter hver dag, men har altså til gengæld muligheden for at få andre job internt, hvis de føler, de gror fast.

Flyttes rundt mellem opgaver

Andre er ansat i en intern konsulentafdeling. Her er medarbejderne også specialister, men i en bestemt jobfunktion i stedet for et bestemt produkt.

Det kan for eksempel være som projektleder eller udvikler i et bestemt sprog.

Konsulenterne arbejder i projekter. Så snart projektet er færdig, bliver konsulenterne flyttet til den næste opgave.

“Da jeg blev ansat, regnede jeg med, at her ville jeg være to år og så finde noget nyt. Det er så heldigt, at jeg hele tiden har fået nye udfordringer, og det er det, vi skal gøre for alle vores medarbejdere,“ siger Peter Schleidt, der til gengæld samtidig mener, at man ikke skal blive irriteret på medarbejdere, der alligevel forlader virksomheden.

“Når nogen rejser, så siger vi, at hvis de vil komme tilbage, så vil de være velkommen. Og det er der også mange, der gør.“

Tilbage til artiklen: Sådan vil de danske it-firmaer score dig i fremtiden.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere