Artikel top billede

Nokia smartphones med Microsoft Silverlight

Microsoft Corp. sagde tirsdag, at de vil levere en version af deres Silverlight media-afspiller til Nokias S60 platform sidst på året.

Computerworld News Service:
Microsoft vil levere Silverlight til Nokias markedsførende S60-platform og samtidig udvikle en version, der kan køre på Nokias ældre S40-platform og Nokias internet tablets, siger John Case, produktchef for Nokias udviklingsværktøjer.

Silverlight blev officielt udsendt i september 2007 efter mange måneders omtale. Silverlight er en multimedia-afspiller, der virker på tværs af platforme i stil med Adobes Flash player.

Den kører på Windows, Mac og, snart også, Linux.
Microsoft arbejder med en version af Silverlight til Windows Mobile-platformen, som vil udkomme i en test-version i løbet af kort tid, siger John Case.

Tilføjelsen af Nokia S60, der er baseret på Symbian OS, er en meget større aftale. Nokia er den største producent af smartphones, og stod for 53 procent af de 35,5 millioner smartphones, der blev udsendt i fjerde kvartal 2007.

Blackberry-fremstilleren Research in Motion stod for 11 procent og Apple for 6,5 procent af markedet.

"Dette er en vigtig sejr for Microsoft," skriver Jack Gold, en uafhængig analytiker, i en e-mail. "Microsoft forsøger at få fodfæste i kampen mod Flash, og da Nokia har førerpositionen på dette marked, sætter det Microsoft på landkortet."

Når den er klar vil Silverlight blive installeret på alle Nokias smartphones. Nuværende brugere vil kunne downloade applikationen fra internettet, siger John Case.

Dette er "ganske ufarligt for Nokia. De er agnostiske (de understøtter hvad som helst, brugeren ønsker at bruge for at komme på internettet), og det giver dem mulighed for at være et slutbruger-valg, samt mulighed for at surfe på de mange sites, der vil understøtte Silverlight," skriver Jack Gold.

Adobe underskrev en lignende aftale, omhandlende Flash Lite, med Nokia i efteråret. Adobe sagde, at flere end 300 millioner var udstyret med Flash Lite. De håber, at en milliard mobiltelefoner vil være udstyret med Flash Lite i år 2010.

Som udfordrer til Flash er Microsofts mål beskedne. De sigter efter 200 millioner downloads af Silverlight i første halvår af 2008.

Aftalen med Nokia kan hjælpe Microsoft på længere sigt. Nokia har solgt licenser til S60 platformen til andre producenter af mobiltelefoner med farveskærme og multimediafunktioner, så som LG, Samsung, Panasonic og Siemens. Sammenlagt betyder det, at der blev udsendt 150 millioner telefoner med S60-platformen i forrige måned.

Selvom Silverlight kan køre på ikke-Nokia-telefoner med S60-platformen, hvis brugeren downloader programmet, så vil det ikke være præinstalleret på mobiltelefonerne før producenterne indgår en OEM-aftale med Microsoft, siger John Case. Og det vil ske, tilføjer han.

John Case siger, at der er flere end 8000 web-applikationer til rådighed i dag, som afvikles med Silverlight. Microsoft vil fremme brugen af Silverlight rich internet application (RIA)-platformen i et forsøg på at øge efterspørgslen på relaterede Microsoft programmerings- og designerværktøjer, så som Visual Studio, Expression og andre.

Adobe har en lignende målsætning med deres Adobe Air og Flash-platformen, der gerne skulle øge salget af deres back-end-værktøjer.

Oversat af Bo Madsen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere