Artikel top billede

DI vil have firmaer med til Facebook-bal

Brugere af Facebook skal invitere firmaer med i grupper, der diskuterer firmaernes produkter, mener Dansk Industri. Forbrugerrådet mener, at ideen er god.

Brugerne myldrer til Facebook og andre sociale tjenester, hvor også firmaer og deres produkter bliver diskuteret ivrigt.

Nu opfordrer Dansk Industri Facebook-brugerne til at invitere de firmaer med i grupper, som diskuterer firmaernes produkter, for at få en så saglig debat som muligt.

"Forbrugerne har ytringsfrihed og kan naturligvis drøfte deres indkøb overalt - også i sociale netværk som FaceBook. Det er vigtigt, at debatten har en saglig tone og ikke får karakter af en hetz mod udvalgte firmaer," siger sikkerhedskonsulent Henning Mortensen fra ITEK under Danske Industri.

Derfor bør sådanne grupper invitere virksomhederne med i debatten, så de kan forklare, hvorfor et produkt virker som det gør, mener han.

"Sagen er jo, at der kan være mange kilder til produktproblemer – for eksempel forkert anvendelse, installation eller produkter, der er blevet defekte af den ene eller anden årsag. Det er vigtigt at debatten afspejler disse forskellige muligheder," siger han.

Konsulenten forklarer, at enhver virksomhed er interesseret i at levere gode produkter og have tilfredse kunder.

"Hvis debatten fungerer godt i disse netværk er udvekslingen af synspunkter en win-win situation for både forbrugere og virksomheder," siger han.

Forbrugerrådet: Udmærket idé
Hos Forbrugerrådet mener man også, at det kan være en god idé at invitere firmaer med i grupperne.

"Der er ingen tvivl om, at sociale netværk som Facebook får større og større betydning som stedet, hvor vi som forbrugere kan diskutere og udveksle erfaringer - også om diverse firmaer og deres produkter", siger jurist i Forbrugerrådet Agnete Sigurd.

Hun forklarer, at i og med at det er et brugerdrevent netværk, er der jo frit spil med hensyn til hvem, og hvad man ønsker at diskutere.

"Det kan da være en udmærket idé, at invitere virksomhederne med i de grupper, hvor man diskutere dem og deres produkter - det kunne jo være, at man fik en viden, man ellers ikke ville have fået," siger hun.

"Men virksomhederne må nok indse, at forbrugerne med Internettet - og ikke mindst de sociale netværk - har fået en ny platform, hvor de hurtigt og effektivt har mulighed for at udveksle erfaringer om både dem og deres produkter - selvfølgelig både de gode og dårlige oplevelser," siger Agnete Sigurd.

Set fra Forbrugerrådets stol, er det en rigtig god udvikling, slår juristen fast.

"Man kan hurtigt få et overblik over andre forbrugeres oplevelse af for eksempel et nyt produkt på markedet eller af den gode eller dårlige kundeservice et firma udviser overfor andre forbrugere," siger hun.

Forbrugerne får dermed større mulighed for at hjælpe hinanden til at undgå de brodne kar og styre mod de gode oplevelser, forklarer hun.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Fremtidens digitale kraftværk: Tag styringen med dit ERP-system

I dag ligger moderne ERP-platforme i skyen og opdateres adskillige gange årligt. Samtidig får man nærmest pr. automatik adgang til en omfattende portefølje af integrationer, add-ons, 3. partsmoduler, BI og avancerede funktioner til AI/ML-understøttelse af forretningsprocesser. På denne dag går vi derfor i dybden med, hvad det betyder for din virksomhed. Uanset om I har migreret til en cloudbaseret platform eller planlægger at gøre det indenfor en overskuelig fremtid.

21. november 2024 | Læs mere


Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere