Artikel top billede

TDC begrænser fildelingstrafik

Yousee, det tidligere TDC kabel-tv, anvender traffic shaping til at begrænse fildelingstrafik. Det er en midlertidig løsning, indtil netværket er opgraderet til ny teknologi, lyder det fra Yousee.

I forbindelse med en opgradering af kabelnettet til DOCSIS3.0, har Yousee, det tidligere TDC Kabelnet, indført begrænsning på fildelingstrafik.

Ifølge Finn Rosendal Larsen, sektionschef for produktudvikling af bredbånd hos Yousee, er begrænsningen midlertidig og den vil blive fjernet, når netværket er opgraderet.

"Baggrunden er, at vi indenfor det næste halve års tid forventer at femdoble kapaciteten for bredbåndskunder ved at opgradere til ny teknologi," forklarer Finn Rosendal Larsen.

Forbedret kapacitet

Yousee har valgt allerede nu at tilbyde den forbedrede kapacitet, men må altså indføre midlertidige begrænsninger indtil nettet er fuldstændigt opgraderet.

"Vi laver en løbende udrulning af opgraderingen på forskellige lokationer. Når en lokation er opgraderet, fjernes begrænsningen. Efter sommerferien er nettet udbygget. Vi ved ikke endnu, om det bliver uge 35 eller uge 40, " siger Finn Rosendal Larsen.

Yousee-kunder informeret

Ifølge Yousee fik kunderne i midten af december meddelelse om, at bredbåndsnettet ville blive opgraderet, og at der ville blive indført midlertidige begrænsninger på fildelingstrafik.

Det er et femcifret antal brugere af den store bredbåndspakke, der giver 15 megabit-download og 1 megabit-upload hastigheder, der kan opleve begrænsninger i trafikken.

Yousee har valgt at lægge begrænsninger på fildelingstrafikken, da den udgør 60-70 procent af den samlede trafik på Yousees net.

"For 15 Mbit-kunder begrænser vi p2p-trafik og adgang til binær use," oplyser Finn Rosendal Larsen.

Der er tre fundamentale metoder til at dele filer.
Ved hjælp af peer-to-peer, via binære nyhedsgrupper og endelig servere med VPN-adgang.

Peer-to-peer-trafik foregår ved hjælp af p2p-programmer som Bittorrent og i de binære nyhedsgrupper lægger brugerne musik, film, programmer og andet ud.

Servere med VPN-adgang kan Yousee ikke umiddelbart gøre noget ved, da det er svært at identificere hvilke trafikformer, der kører på VPN.

Krypteret fildeling kan identificeres

Til gengæld kan krypteret peer-to-peer-trafik ifølge Yousee identificeres.

"Vi har udstyr stående i nettet, der er i stand til at identificere langt de fleste fildelingsprogrammer, uanset om det er krypteret eller ej. Vi er i stand til det på forskellig vis," oplyser Finn Rosendal Larsen.

Ifølge Finn Rosendal Larsen er det kun et lille antal Yousee-kunder der berøres af begrænsningerne.

"Det er ikke titusinder, der berøres. Det er et lille antal hardcore-fildelere, som berøres. Hvis man fildeler en gang imellem, vil man ikke blive berørt." siger Finn Rosendal Larsen.

Centralt placeret

Der har været forlydender på online-medier om, at der er en begrænsning på 250 kilobit per sekund per bruger, men det afvises af Finn Rosendal Larsen.

Kapacitetsudvidelse fremfor traffic shaping

I begyndelsen af december bedyrede TDC overfor Computerworld, at selskabet "ikke gør noget for at hindre anvendelsen af forskellige applikationer."

Dengang oplyste selskabet, at det hellere løbende vil opgradere kapaciteten af dets netværk, så det på den måde kan håndtere en stigende trafikmængde, hed det.

Samtidigt lod TDC dog døren stå på klem over for anvendelse af traffic shaping.

Ifølge Yousee skal man dog ikke regne med amerikanske tilstande med anvendelse af traffic shaping.

"Som udgangspunkt har vi holdningen at vi udbygger kapaciteten af netværket, efterhånden som behovet opstår," siger Finn Rosendal Larsen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
itm8 A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere