Artikel top billede

Ny strategi udfordrer Danske Banks datacenter

Historier om netbanker i problemer bliver ekstra penible, når alt skal være digitalt. Så hvad gør Danske Bank? It-direktør Peter Schleidt fortæller.

'Danske netbanker i sort på årets sidste bankdag' og 'Danske Bank fortsat ramt af it-problemer'.

Så sent som ved årsskiftet landede disse to overskrifter på forsiden af Computerworlds netudgave.

Og ser man tilbage på de senere års nyheder i banksektoren, har temaerne ofte været kortere og længere nedbrud i bankernes it-systemer.

Derfor spiller drift-stabiliteten også en meget vigtig rolle i Danske Banks nye strategi 'Digital Banking', forklarer it-direktør Peter Schleidt.

"Allerede i dag er vi totalt afhængige af it, men det er klart, at det bliver ikke mindre i morgen, når vi måske øger afhængigheden med omkring 50 procent," siger Peter Schleidt.

Tekniske forbedringer

Derfor indebærer projektet også en stribe tiltag, der skal forbedre bankens it-platform.

Blandt andet højnes netbanksikkerheden, og platformens robusthed og skalerbarhed udbygges løbende fra det nuværende niveau, hvor bankens mål har været 99,7 procents oppetid. En procentsats, som er overholdt i de seneste år, understreger it-direktøren.

"Lige for tiden kører vi eksempelvis nogle skaleringstest, hvor vi simulerer dobbelt så mange kunder på vores netbank. Hvis der opstår et problem, løser vi det, så kunderne undgår at løbe ind i situationen," siger Peter Schleidt.

Skal kunne skaleres til dobbeltstørrelse

Danske Bank har et mål om, at systemerne altid skal kunne skaleres til dobbelt størrelse.

I de seneste måneder har Danske Bank således besøgt IBM, Microsoft og Cisco i USA og fået bekræftet, at kommende annonceringer af nye løsninger sikrer, at banken om nogle år fortrøstningsfuldt kan skalere til dobbelt størrelse uden de store problemer.

Målet er nemlig at forhindre de overbelastningsproblemer, som banken blev udsat for først på året.

"Problemerne i begyndelsen af året skyldtes netop en overbelastning - der kom flere mennesker ind i netbanken, end vi nogensinde havde prøvet før,” siger han.

Ikke fejl i it-systemer

Peter Schleidt understreger i øvrigt, at minimeringen af it-nedbrud – eller i hvert fald dem, som kunderne oplever – ofte handler mere om menneskelige processer end egentlige fejl i it-systemerne.

For eksempel kræver det menneskelig involvering, når der skal skiftes til bankens nødsystemer. Og den proces arbejdes banken nu på at automatisere.

"Er der for mange mennesker involveret, er der større risiko for fejl," siger Peter Schleidt, der derfor også bruger projektet 'Digital Banking' til at gennemgå alle lignende processer.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Få fuldt udbytte af din Microsoft Dynamics 365 FO løsning

Få inspiration fra to spændende cases og viden om de tendenser, der giver dig helt nye muligheder for at optimere forretningen med Dynamics 365 FO.

13. marts 2025 | Læs mere


Det næste GDPR-kapitel: Det skal du have fokus på i 2025

Hvad er compliance verdenens fokuspunkter for næste år? Hvilke nye tiltag skal du gøre ift. jeres GDPR-arbejde? Hvordan forholder GDPR sig til AI?

18. marts 2025 | Læs mere


IT og OT: Balancering af sikkerhed og effektivitet

Lær, hvordan du effektivt kan integrere din virksomheds Operational Technology (OT) med moderne IT-systemer. Vi fokuserer på sikkerhed og hvordan du beskytter dine mest kritiske processer mod cybertrusler. Få indsigt, værktøjer og inspiration fra eksperter og kolleger i branchen, og vær med til at forme fremtidens produktionsmiljøer.

19. marts 2025 | Læs mere






White paper
TIDSBEGRÆNSET KAMPAGNE: Overvejer du at udskifte eller tilføje printere i din forretning? Vi kan tilbyde én eller flere maskiner GRATIS.