BREAKING:Region Syddanmark skal betale historisk stor bøde for grove overtrædelser af GDPR

Artikel top billede

Minister: Ingen grund til bekymring over it-fyringer

Skatteminister Kristian Jensen bekræfter, at over 400 it-årsværk skæres væk, når det nye it-supercenter står færdigt. Kristian Jensen ser dog ingen grund til bekymring.

Naturlig afgang og stillinger, der ikke bliver genbesat.

Det er skatteminister Kristian Jensens vej til at skære 400 statslige it-årsværk væk i løbet af tre år.

I dag offentliggjorde ministeren planerne, som blev beskrevet af Computerworld torsdag.

Ministeren fastholder, at han er mere bekymret for at finde nye medarbejdere end at skulle afskedige på trods af en målsætning om at gå fra 1.576 årsværk til 1.132 årsværk på bare tre år.

"Min største bekymring er at få folk nok til centeret. Så sent som i går kunne vi se i tv, at der er 4.000 ubesatte it-stillinger," siger Kristian Jensen.

Alligevel vil Kristian Jensen ikke give nogen garanti om, at der ikke kommer fyringer.

"Jeg er ikke i en branche, hvor man udsteder garantier," konstaterer ministeren.

Ansatte følger opgaver

Skatteministeren fortæller, at en af de kommende opgaver er at fastsætte afgrænsningen mellem administrative systemer og fagsystemer.

Når den afgrænsning er på plads vil medarbejderne også få en indikation af, hvad de kan forvente.

"I første omgang følger medarbejderne opgaven," siger Kristian Jensen.

Efter regeringens beslutning om at sætte projektet i gang, skal der nu udarbejdes tidsplaner, og Kristian Jensen forklarer, at alle parter vil blive involveret i det videre arbejde.

"Man kan sige, at vi har fået byggetilladelsen, men nu skal vi finde ud af, hvordan huset skal se ud og hvordan det skal indrettes. Det skal medarbejderne være med til," forklarer Kristian Jensen.

Stor investering

Etableringen af centeret og konsolideringen af de mange systemer kommer ifølge de foreløbige vurderinger til at koste omkring en halv milliard kroner.

Skatteministeren understreger dog, at der er tale om et foreløbigt skøn.

"Det er et skøn, som kan ændre sig løbende, men det er vores klare vurdering, at det er et stærkt og robust projekt, som kan give effektiviseringer," siger skatteministeren.

I løbet af i år vil der blive nedsat en styregruppe, og der bliver laveten detaljeret plan for etableringen af centeret.

Skatteministeren fortæller desuden, at projektet skal præsenteres for alle involverede.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere