Artikel top billede

I cloud computing rykkes databehandlingen væk fra en enkelt computer eller server til en 'sky' af computere.

IBM og EU lancerer cloud computing-udspil

IBM og EU har lanceret et fælles forskningsprojekt, der skal udmunde i ny virtualiserings- og grid teknologi for cloud computing, der vil muliggøre deling af IT services.

Computerworld News Service: Et ny fælles forskningsprojektet med navnet RESERVOIR (Resources and Services Virtualization without Barriers), skal udmunde i ny virtualiserings- og grid teknologi for cloud computing.

Budgettet er på omkring 137 millioner kroner, og de definerede mål er at 'udforske brugen og administrationen af it services på tværs af forskellige administrative domæner, IT platforme og geografi'.

Sidste år påbegyndte IBM et cloud computing initiativ på tværs af virksomhedens servere, software, services og R&D enheder.

Delt infrastruktur

I november offentliggjorde IBM deres planer for 'Blue Cloud', en serie af cloud computing produkter, der gør det muligt for organisationer at presse mere ydelse ud af deres data centres ressourcer.

For uindviede i konceptet er cloud computing en ny tilgang til delt infrastruktur, hvori store samlinger af systemer er linket sammen til et større system.

I bund og grund er det, når databehandlingen bliver rykket væk fra en enkelt computer eller server til en 'sky' (cloud) af computere.

Teorien er, at brugere af cloud computing kun behøver at bekymre sig om den computer service, de har bedt om, da de bagvedliggende ressourcer er distribuerede og derfor gemt. Hele samlingen af computer ressourcer er styret af software.

Åbne standarder

RESERVOIR initiativet vil udforske udviklingen af teknologi, der kan understøtte en servicebaseret online økonomi, hvor ressourcer og services samt distribueringen og kontrollen heraf, er skjult for brugeren.

IBM's Haifa forskningslaboratorium står for udviklingen af projektet, men får

Grænseløs levering af it services

hjælp af forskningsprojektet øvrige medlemmer, SAP Research, Sun Microsystems, Thales og UCL (University College of London).

Brugbare resultater, teknologi eller services af projektet vil blive bygget som åbne standarder.

De vil blive brugt til at 'ruste IBM, partnere og kunder i udviklingen af moderne data centre med kvantificerede og signifikante forbedringer i service levering, produktivitet, kvalitet, tilgængelighed og omkostninger'.

Underholdning

En typisk brug af RESERVOIR kunne være at simplificere leveringen af online underholdning.

I takt med at mere og mere tv og video indhold bliver lagt online, kunne RESERVOIR for eksempel gøre det muligt for serviceudbydere at hoste forskellige medier i et netværk.

Når der så er brug for yderligere service eller infrastruktur, kan dette hurtigt lade sig gøre igennem et af de mange RESERVOIR domæner.

Hvis der for eksempel er et stort behov på et domæne, kan denne side dynamisk 'leje' ekstra serverkraft og service fra andre domæner, der ikke bliver brugt på tidspunktet.

"Man kan se cloud computing som Internettets operativ-system for forretningslivet, og RESERVOIR som en banebrydende teknologi, der gør det muligt for folk at få adgang til 'skyen' af services, på en brugbar og omkostningseffektiv måde," siger Dr Yaron Wolfsthal fra IBM Research Lab i Haifa, Israel, i en meddelelse.

Grænseløst

"Når efterspørgslen på it ressourcer er svær at forudse, vælger serviceudbydere tit at overdrive deres tilgængelige ressourcer for at være sikre på en stabil og vedvarende service.

Målet med RESERVOIR er at levere cloud computing teknologi, som muliggør grænseløs levering af it services, baseret på den aktuelle efterspørgsel," forklarer Dr. Wolfsthal.

Mere specifikt ser det ud til, at RESERVOIR vil undersøge mulighederne for kommercielle service-scenarier, der ikke er mulige med den eksisterende teknologi.

Oversat af Jimmie Gustafsson




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere






Computerworld
Test af monster-tablet: Det er den skøreste og mærkeligste computer, som jeg har testet i lang tid – men jeg vil nu gerne have den alligevel