Artikel top billede

Det bekymrer Helge Sander, at hver femte kommune ikke har svaret i Computerworlds e-mailundersøgelse. (Foto: Torben Klint)

Sander skælder ud over kommuners e-mail-sjusk

Videnskabsminister Helge Sander kritiserer kommunernes håndtering af e-mail, efter Computerworld har dokumenteret, at hver femte kommune ikke svarer på en simpel e-mail.

Bekymrende.

Sådan lyder bedømmelsen fra videnskabsminister Helge Sander(V), efter Computerworld i sidste uge beskrev, hvordan hver femte kommune ikke svarer på en almindelig borgerhenvendelse i løbet af 14 dage.

Helge Sander er skuffet over resultatet.

"Det er selvfølgelig ikke tilfredsstillende, at henvendelser til kommuner tilsyneladende ligger ubesvaret hen i så lang tid," siger Helge Sander og tilføjer:

"Moderne offentlig service skal for mig at se være forbundet med klare og hurtige svar på almindelige henvendelser."

Ikke et it-problem

Kommunerne har også haft problemer med at modtage e-mails med filer i de to nye obligatoriske dokumentformater OOXML og ODF.

De problemer vil Helge Sander dog ikke kommentere, da han først vil svare på spørgsmål fra Folketinget om de nye dokumentformater i næste uge.

Helge Sander mener dog ikke, at problemerne med at svare på almindelige e-mails kan tilskrives tekniske problemer.

"Jeg opfatter ikke problemet i kommunerne som et it-mæssigt problem. Det handler først og fremmest om at indrette arbejdsgangene så serviceorienteret som muligt," siger videnskabsministeren.

"Når flere af kommunerne tilsyneladende ikke svarer på mailen fra Computerworld, tyder det på, at man ikke har indrettet sig helt endnu. Det er bekymrende," konstaterer Helge Sander.

Ny eDag på vej

I Den Digitale Taskforce, som skal koordinere digitaliseringen på tværs af det offentlig, mener kontorchef Lars Frelle-Petersen heller ikke, at resultatet er godt nok.

"Det er jo klart, at det ikke er tilfredsstillende, hvis så mange ikke svarer på en almindelig e-mail," siger Lars Frelle-Petersen.

Han mener dog, at man skal tage højde for, at nogle e-mails kan være havnet i spamfiltre eller være ramt af andre tekniske fejl, når man ser på resultatet.

"Men det er da noget, vi vil tage med i overvejelserne, når vi skal finde ud af, om vi skal have en eDag3," siger Lars Frelle-Petersen med henvisning til eDag-konceptet, hvor hele det offentlige på fastlagte datoer forpligter sig til at leve op til nye krav til digital kommunikation.

Senest var det eDag2 i 2005, hvor kommunerne skulle leve op til kravet om at kunne modtage e-mail underskrevet med digital signatur.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere