Artikel top billede

Microsoft vil have Yahoo mod bestyrelsens vilje

Microsoft milliard-tilbud på Yahoo er først faldet efter, at Yahoos bestyrelse har afvist et tilbud fra Microsoft. Men måske er tiden inde til at realisere de planer, der har været undervejs i lang tid.

Microsofts opkøb af Yahoo står med en værdi på 224 milliarder kroner til at blive et af de største virksomhedsopkøb i amerikansk erhvervsliv nogensinde og den største i teknologibranchen til dato.

Den slår eksempelvis den ellers rekordstore og meget problemfyldte fusion mellem HP og Compaq med adskillige længder.

Opkøbet kommer da heller ikke nødvendigvis til at ske med Yahoos gode vilje.

I hvert fald melder forskellige nyhedsmedier, at Microsoft henvendte sig sent i aftes til Yahoos bestyrelse.

Imidlertid afviste Yahoos bestyrelse angiveligt det venligt-sindede opkøbsforsøg, hvilket altså nu har fået Microsoft til at indlede et fjendtligt overtagelsesforsøg med et kontant tilbud til Yahoos aktionærer.

Microsoft mener imidlertid, at selskabet kan høste synergi-gevinster på i hvert fald fem milliarder kroner ved en sammenlægning af de to selskaber.

Teknologidirektør i Microsoft, Ray Ozzie, lægger ikke skjul på, at Microsoft er interesseret i Yahoo som led i Microsofts indædte kamp med Google om overherredømmet på nettet.

Google er foran

Her fører Google for tiden klart. Og derfor vil en sammenlægning af Yahoo og Microsoft måske kunne føre noget godt med sig, hvilket du kan læse mere om i denne analyse af perspektiverne for et år siden.

Dengang var adskillige analytikere da heller ikke i tvivl om, at det blot var et spørgsmål om tid, inden købet ville blive en realitet.

Det skyldtes ikke mindst Googles opkøb af annonce-firmaet DoubleClick, der blot har manifesteret Googles førende position på det lukrative net-annoncerings-område.

Analytikerne mente dengang, at et opkøb af Yahoo desuden kunne give Microsoft et sikkert fodfæste i Silicon Valley.

Pioner-rolle

”Vores liv, vores forretninger og selv vores samfund har ændret sig som følge af nettet. Og her har Yahoo spillet en pioner-rolle ved at udvikle tjenester og infrastruktur i stor-skala,” lyder det fra Ray Ozzie.

Microsoft mener, at opkøbet af Yahoo vil sikre mere effektivitet og en langt bedre placering i selskabets bestræbelser på at sikre sig større omsætning på annonce-området, ligesom brugeroplevelsen vil blive langt bedre.

Mens Microsoft har taget kampen op med Google, har Yahoo gennem længere tid været på hælene. Det har netop udmøntet sig i en fyringsrunde, hvor 1.000 ansatte i Yahoo skal afskediges.

Og det er endda blot den seneste udvikling i en årelang nedtur, der har stået på i længere tid, hvor der faktisk ikke har været noget at råbe Yahoo for.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere