Computerworld News Service: Med det nye JavaScript klient-bibliotek, som Facebook lancerede fredag, har det sociale netværk åbnet dørene til omverdenen.
De restriktioner, der hidtil har forhindret udviklerne i at køre Facebooks applikationer på andre websites, er ophævet, meddelte firmaet.
"Eftersom biblioteket ikke kræver en server-kode, kan man nu oprette en Facebook applikation, der kan benyttes på enhver website, der benytter HTML," skrev Facebook-udvikler Wei Shu på udviklerblog.
Fagre nye verden
Nick O'Neill, som blogger på All Facebook, ser store fordele i at Facebook hermed udvider sine platforme.
"Det er fantastisk nyt, at brugerne nu kan benytte Facebook-applikationer udenfor 'hovedsiden'," skriver han.
"I stedet for kun at opbygge dine applikationer på selve Facebook, kan du nu overføre dem til dit eget site og bruge Facebook til at administrere medlemmer og deres forbindelser.
Hvis du for eksempel vil opbygge en ny sociale spil-platform på dit eget site, kan du udnytte alle de relationer, du har i Facebook," siger Nick O'Neill.
River murene ned
Ifølge Sean Aune, som blogger på Mashable, betyder Facebooks beslutning, at man når som helst kan se Facebook-applikationer 'alle mulige steder' på nettet.
Han mener, at Facebook med denne beslutning ønsker at rive de mure ned, der har betydet, "at der kun kan komme noget ind i Facebook, mens intet kan komme ud".
Sean Aune mener også, at det vil være muligt ved hjælp af cookies at følge Facebooks brugere, når de bruger applikationerne andre stedet på internettet. Så teoretisk kan du spille et spille hvor som helst og alligevel blive logget.
Oversat af Helle-Lise Ritzau Kaptain