Artikel top billede

Debitel skifter navn - vil væk fra dårligdomme

I et håb om at fjerne fokus fra tidligere tiders dårligdomme skifter Debitel navn til Call Me med øjeblikkelig virkning.

Selv om Debitel har ret til at bruge Debitel-navnet i yderligere et år, vælger selskabet at skifte navnet hurtigst muligt.

Debitel blev købt af TeliaSonera og underlagt Telia Danmark. Ejerskiftet betyder derfor, at Telia må bruge Debitel-navnet til 2009.

Det svensk-finske Telia, der er Nordens største teleselskab, købte sidste år i februar Debitel af det tyske moderselskab for 1,046 milliarder kroner.

Bedre image

”Det her er en rigtig god mulighed for at skifte navn og dermed også bruge navnet til at bane vej for en repositionering af virksomhedens image.

Det er ingen hemmelighed, at vi har fået nogle ridser i lakken og ikke altid har fået positiv omtale i medierne,” siger markedsdirektør Helle Nedergaard.

Ved at skifte navn vil Debitel gradvist distancere sig fra det dårlige image, og give kunderne en positiv oplevelse af virksomheden.

”Vi taler om en målrettet markedsføring over for vores eksisterende og potentielle kunder. Vi går ikke ud med nogen imagekampagne og siger, at vi har ændret os.

Vi vil være ydmyge og lade vores kunder opleve, at vi har ændret os. Og det kommer de til,” pointerer markedsdirektøren, der ikke kan svare på, hvor meget navneskiftet kommer til at koste.

”Vi vil bruge det, der er nødvendigt for det,” nøjes hun med at melde ud.

Genialt navn

Ifølge eget udsagn satte Debitel et af Danmarks bedste reklamebureauer, Bates y&r, på opgaven.

”Navnet Call Me er så godt, at det siger alt omkring telefoni. Det er faktisk det bedste navn, jeg længe har hørt, bortset fra Nokias Connecting People. Det er genialt,” understreger markedsdirektøren.

Samtidig mener hun, at skriften og baggrunden med skotske tern signalerer den dynamik, som Debitel gerne vil vise over for sine kunder.

”Designet er blevet anderledes og forfriskende. Vi tror meget på Call Me og tror, at det baner vejen for os,” siger Helle Nedergaard.

Debitel tager navneskiftet i etaper og har ikke nogen dato for, hvornår selskabet helt slipper Debitel. I en periode vil kunderne opleve navnet Debitel/Call Me.

Debitel/Call me fortsætter som selvstændigt selskab i Telia-koncernen i Danmark. For nylig skiftede også TDC Kabel-TV navn til det engelsksprogede YouSee.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere