Artikel top billede

Trendybaby.dk er en af de største online børnetøjsbutikker i Danmark.

Impulskøberne hersker på nettet

Nyhedsbreve og lækker indretning af netbutikken får kundernes penge til at rulle. Det har netbutikken trendybaby.dk erfaret i en stor brugerundersøgelse.

Læs også Martin Thorborgs mange gode råd om nethandel og hvordan du trimmer din netbutik.

Lader du dig friste af slikhylden eller snupper du en tilbuds-dvd på vej op til kassen i dit lokale supermarked?

Hvis ja, kan du meget vel også være en af dem, der handler impulsivt ind over nettet i din favorit e-butik.

I hvert fald viser en undersøgelse af brugeradfærden hos 346 af de faste kunder i online børnetøjsbutikken trendybaby.dk, at hele 39 procent af dem handlede impulsivt ind, mens de var inde at besøge en af deres favoritbutikker.

Shopping-oplevelse rykker

For administrerende direktør Max Christensen fra trendybaby.dk betyder det, at selve shoppingoplevelsen på nettet skal i højsædet, ganske som i den fysiske verden.

”Vores kunder vil gerne kunne se og føle produktet, når de shopper online, og det stiller krav til webshoppens funktionalitet. Kunderne skal opleve, at de går rundt i en butik og oser, kigger lidt her og der. Og så skal de kunne vurdere en vare lige så godt, som havde de den mellem hænderne,” siger han.

Trendybaby.dk er en af de største online-børnetøjsbutikker herhjemme, men Max Christensen mener at der stadig er et meget stort potentiale for netbutikkerne i at lokker kunderne væk fra de fysiske butikker.

Brugerpanel udvikler butikken

Et af virkemidlerne i den udfordring er en løbende dialog med kunderne for at afdække, hvad der får dem til at handle online.

Et brugerpanel på et par tusinde kunder giver med jævne mellemrum givtige tilbagemeldinger til trendybaby.dk.

For eksempel viste det sig, at næsten 37 procent af kunderne foretog deres seneste onlinekøb, efter at have modtaget ét nyhedsbrev fra butikken.

Derimod var det blot lidt over en procent, der handlede efter at have set en annonce eller bannerreklame på en hjemmeside.

Vil sejre

Kjetil Sandvik, der er ph.d. med speciale i digital kommunikation er overbevist om, at de e-butikker, der satser på en mere oplevelsesorienteret e-handel også er dem, der vil sejre på bekostninger af de mere sterile og døde butikker.

Han mener, at Lego er et eksempel på en virksomhed, der har forstået fremtiden præmisser for online handel.

”De har forstået, at e-handel først og fremmest handler om at gøre hullet mellem web og virkelighed så lille som muligt uden at ødelægge oplevelsen med alt for komplekse valgmuligheder,” siger Kjetil Sandvik.

Nye ideer prøves af

Budskabet er også modtaget hos Max Christensen og trendybaby.dk.

De benytter jævnligt deres brugerpanel til at afprøve nye ideer, og næste skridt er på trapperne.

”Vi overvejer at prøve nye produkter af på vores kunder, inden de kommer i netbutikken. Det kunne for eksempel være farvevalg og modeludvalg,” siger Max Christensen.

Trendybaby.dk blev overtaget af blandt andre Max Christensen i november 2006. IT-iværksætter Martin Thorborg og investoren Mikael Konnerup er også med i ejerkredsen. Foruden den danske butik, er der en butik på det svenske og det norske marked.

Læs også Martin Thorborgs mange gode råd om nethandel og hvordan du trimmer din netbutik.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere