Indhold
IBM vil have større andel i softwaremarkedet for små og mellemstore virksomheder.
Det skal ske ved lanceringen af en ny produktserie, Express, som består af gammelkendte produkter, som applikationsserveren WebSphere og databasen DB2, i ny indpakning.
Også som en del af Express-linien byder IBM på hardware, tjenester samt finansiering.
For at sikre kunderne at der ikke blot er tale om neddroslede versioner af de dyre enterprise-versioner af produkterne, har IBM skabt et certifikationsprogram, som alle produkter i serien skal gennemgå.
Der er tale om minimumskrav til ydelse, brugervenlighed og simple installationsprocedurer, siger IBM.