Artikel top billede

Endnu en topchef har forladt Microsoft

Microsoft bekræfter, at et mangeårigt og indflydelsesrigt medlem af Windows OS-teamet har taget sin afsked.

Computerworld News Service: Rob Short, tidligere koncernvicedirektør for Windows Core Technology Group, forlod virksomheden i sidste måned.

Det er blot en af adskillige nylige og nærtforestående lederfratrædelser, som tilsammen repræsenterer et vagtskifte i virksomheden.

Short havde været med til at udvikle Windows OS hos Microsoft siden sin ansættelse ved virksomheden i 1988. Han var med på det oprindelige Windows NT-udviklingsteam, som forestod noget af det tidlige arbejde med at optimere Windows til PC-arkitekturen.

Mest nyligt har Short og hans team stået for design, udvikling, og test af Windows kernekomponenter.

Nyheden om Shorts fratræden kommer efter offentliggørelsen i sidste uge om, at Jeff Raikes, leder af Microsofts erhvervsafdeling, forlader virksomheden til september.

Flere stopper

ksomhedens topchefer med ansvar for Office og samtlige af Microsofts erhvervsprodukter. Microsoft har udnævnt Stephen Elop, en tidligere leder hos Juniper Networks, Macromedia, og Adobe, til at efterfølge ham.

Samtidig med at Microsoft løftede sløret for Raikes afgang, blev det også afsløret, at Bruce Jaffe, koncernvicedirektør for koncernudvikling, fratræder i slutningen af næste måned.

Charles Fitzgerald, Microsofts ledende direktør for platformstrategi, har ligeledes planer om at forlade virksomheden inden for de næste par måneder, bekræfter Microsoft.

Når Microsofts bestyrelsesformand og stifter Bill Gates ophører at have daglige aktiviteter ved Microsoft i midten af året, forlader han en medarbejderstab, der ser drastisk anderledes ud, end den gjorde for få år siden – hvilket muligvis ikke er så dårligt endda i betragtning af den 33-årige virksomheds mål om at skabe større omsætning gennem nyere forretningsmodeller og -teknologier.

”Det er interessant, at virksomheden indtil videre ser ud til at have nogle succeser med at hyre folk eksternt, når Microsoft ellers tidligere har haft ry for at udnytte folk for bare at efterlade dem igen,” kommenterer Rob Helm, analytiker hos Directions on Microsoft.

Han påpeger dog, at den afgående Raikes var medvirkende til at udvikle Office fra blot at være en samling desktopprogrammer til at blive en vaskeægte samarbejdssuite for erhvervslivet. Så det har ikke nødvendigvis været den ældre generation af ansatte, der har afholdt virksomheden fra at udvikle sig ud over sine kerneforretninger, ifølge Helm.

”Hvis Microsoft bevæger sig for langsomt i web-verdenen, er det ikke nødvendigvis fordi, den gamle garde holder virksomheden tilbage”, kommenterer han. ”Det har muligvis slet og ret mere at gøre med virksomhedens størrelse, og den iboende vanskelighed ved at vende så stor en skude.”

Nye kommer til

Udover administrerende direktør Steve Ballmer og Robbie Bach, direktør for Microsofts afdeling for underholdning og enheder, så er mange af virksomhedens topchefer først stødt til inden for de sidste tre år.

Deriblandt manden, der generelt ses som Gates’ efterfølger, chefarkitekt Ray Ozzie, som blev ansat i Microsoft i 2005.

Kevin Turner, Microsofts driftschef (COO) og Steve Berkowitz, senior vicedirektør for Microsofts Online Services Group blev ligeledes ansat i virksomheden i 2005. Og Raikes’ efterfølger, Elop, starter ikke ved Microsoft før sidst på måneden.

Oversat af Thomas Bøndergaard




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere