Artikel top billede

(Foto: Torben Klint)

Opturen er forbi i it-branchen

De økonomiske vismænd har sagt det, statsministeren har gentaget det lidt modvilligt, og budskabet er også på vej ind i it-budgetterne: It-branchen går mod dårligere tider.

Så strammer vi skruen. Den økonomiske optur er ved at være ovre, og vækstforventningerne til 2008 må nedjusteres – også i it-branchen, hvor vi hos IDC forventer, at det kommende års vækst vil lande i omegnen af 5,3 procent, inklusive en indregnet stigning i væksten på hardwaremarkedet.

Med mindre vi rammer en decideret lavkonjunktur, for så kommer det til at se noget værre ud.

De 5,3 procent svarer til et fald i vækstforventningerne på 0,2 procent i forhold til for bare godt to måneder siden.

De økonomiske vismænd har sagt det, statsministeren gentog det lidt modvilligt, senest i sin nytårstale, og budskabet er også på vej ind i it-budgetterne.

Bliver ikke hårdest ramt

Måske ikke i første halvdel af 2008, men hvis resultaterne ikke indfinder sig som ventet, er investeringsbudgetterne et af de første steder, der bliver ramt.

Igen, se på meldingen fra Statsministeriet, hvorfra der signaleres opbremsning i de offentlige investeringer.

Forhåbentlig bliver it-investeringerne ikke hårdest ramt af de bebudede opbremsninger.

Det siger jeg ikke kun fordi, det vil ramme branchen, men også fordi, it har en vigtig rolle at spille i relation til effektivisering og forbedring af den offentlige service.

Eller med andre ord, uden it-investeringer, ingen reelle besparelser.

Det er på mange måder en mærkelig situation, at vi nu skal til at vænne os til nedjusteringer og lavere vækst.

For samtidig er branchen jo i en situation, hvor der fortsat er stor mangel på arbejdskraft:

Vi taler om import af arbejdskraft fra lavtlønsområder, hvor der stadig er udviklere og specialister nok at tage af, vi taler om, at det er nødvendigt at være selektiv med, hvilke opgaver man påtager sig for overhovedet at kunne levere som aftalt.

Søger i havn

Det ændrer sig næppe lige med det første, men samtidig ser vi også første tegn på, at danske it-folk begynder ”at søge i havn”, at søge i retning af de større virksomheder på markedet, hvor man er polstret til økonomisk vintervejr.

De modsatrettede signaler – opbremsning i økonomien og dermed i investeringerne på den ene side og ressourcemanglen på den anden – kan skabe en falsk tryghedsfornemmelse.

Det nødvendige svar fra de virksomheder, der ønsker at være leve- og konkurrencedygtige i de kommende år, må være at få styr på egne processer, optimere produkt- og serviceporteføljen, stabilisere medarbejderstaben og fintune det globale leveranceapparat.

Man kan vel også sige, at hvis man ikke fik gjort noget ved sagen, da det gik godt og fremad, er det måske allerede for sent.

Udsigten kræver de bedste ønsker om held og lykke i 2008. Der er nok desværre nogle, der får brug for det.

Godt nytår.

Karsten Fogh Ho-Lanng er analysedirektør i IDC Nordic.

Computerworlds klummer er ikke nødvendigvis udtryk for Computerworlds holdninger, men er alene udtryk for skribentens holdninger.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere






White paper
Tidsbegrænset kampagne: Overvejer du at udskifte eller tilføje printere i din forretning? Vi kan tilbyde én eller flere maskiner gratis