Artikel top billede

Telia sletter 300.000 kunders mail

Telia har slettet 300.000 kunders e-mail på grund af et servernedbrud. Alle ramte kunder kompenseres, oplyser firmaet.

Sveriges største internetudbyder, Telia, har på grund af en endnu ukendt fejl slettet indholdet af 300.000 svenske mailkunders indbakker.

Det er sket, efter at en af Telia seks hovedservere torsdag brød sammen efter alvorlige problemer i løbet af sidste uge.

Lørdag var systemet igen i funktion, og da alle troede, at fejlen var rettet, stod det klart, at 14 dages indhold af kundernes e-mailkonti var forsvundet.

Det skriver Computerworlds svenske søsterblad.

Alt indhold væk

De 300.000 kunder har mistet alt indhold fra deres indbakker, som er modtaget mellem 15. december klokken 15 og 3. januar klokken 15.

Det skyldes, at back-uppen i forbindelse med servernedbruddet er blevet umulig at læse og nu ikke kan genskabes. Derfor er det ikke muligt at genskabe de tabte mails, hedder det.

”Ved en kontrol viste det sig, at den havarerede server også havde forårsaget skader på back-up filerne. Det betyder, at det ikke er muligt at genskabe mails fra 15. december og fremad,” skriver Telia på firmaets hjemmeside.

Webmail-brugere hårdest ramt

Det er kunder som udelukkende benytter Telias webmail, som er hårdest ramt af problemet.

Kunder, som henter post til deres egen computer, eksempelvis med Outlook Express har mulighed for at tilgå posten på deres egen maskine.

Fejlen har desuden betydet, at samtlige svenske mailkunder hos Telia i to døgn ikke har kunnet bruge deres mailkonti.

Telia har nu sendt et brev ud til de ramte kunder, hvor firmaet tilbyder en kompensation i form af et gavekort på 200 svenske kroner, som kan bruges i Telias butikker.

Firmaet har samtidig iværksat en undersøgelse af, hvad der er gået galt, skriver avisen.

Telias Informationschef, Ola Kallemur, fortæller til Computersweden, at firmaet endnu ikke ved, hvad der præcist skete.

”Vi er i gang med at undersøge haveriet og kan ikke udtale os om årsagen før vi har de tekniske svar,” siger Ola Kallemur til avisen.

Computersweden: Har i haft lignende problemer tidligere?

”Ja, mailserveren er stået af et par gange inden jul. Men 3. januar klokken 15 lagde den sig helt ned. Da vi ville genstarte serveren, sendte den korrupte sider til serveren og alle, som bruger webmail har fået slettet samtlige mails fra 15. december til 3. januar,” siger Ola Kallemur.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere