Computerworld spørger:Hvad er vigtigt hos en it-leverandør - og hvem gør det rigtigt? Deltag og vind B&O-udstyr.

Artikel top billede

Intel dropper folke-pc efter ballade om Classmate

Intel trækker sig ud af alt samarbejde med Nicholas Negropontes folkepc-projekt, OLPC, efter kontante krav om, at Intel skulle droppe sit eget ulands-projekt.

Chipproducenten Intel trækker sig helt ud af samarbejdet om Nicholas Negropontes folke-pc, XO, og forlader bestyrelsen i selskabet OLPC-projektet (One Laptop per Child), der står bag den prisbillige ulands-computer.

Det sker efter ballade om Intels eget discount-projekt, hvor selskabet arbejder med at udvikle og markedsføre den såkaldte Classmate PC, der er udset til at konkurrere med XO-computeren.

Angiveligt har OLPC-projektet i kontante vendinger bedt Intel om at droppe Classmate-projektet til fordel for OLPC, hvilket Intel blankt har afvist.

Dropper Intel-XO

Intels exit fra OLPC-projektet betyder, at det ser ud at være endegyldigt slut med planerne om at bygge en XO-computer baseret på en Intel-processor.

Den nuværende XO-computer - som Computerworld tidligere har anmeldt og testet - bygger på en processor fra AMD.

Intel og OLPC aftalte i sommer, at de to parter ville indlede et samarbejde med henblik på at udvikle teknologier til de prisbillige bærbare og samtidig stoppe med at ytre sig nedsættende om den anden parts tilbud på området.

I samme forbindelse begyndte de to parter at drøfte muligheden for at lancere en Intel-baseret XO-computer.

OLPC overvejede samtidig at lancere en XO-computer baseret på en Arm-processor fra Marvel.

Mangel på samarbejde

Intels Classmate-projekt henvender sig mod studerende i udviklingslande og bliver for tiden testet i en række udviklingslande.

Derfor har Intel vurderet, at det ville koste alt for meget uden videre at droppe projektet til fordel for en fuld satsning på XO-computeren.

OLPC mener, at Intels bidrag har været præget af en 'komplet mangel på samarbejde, når det handler om både software, erfaringer' og lignende, hedder det.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere