Artikel top billede

Gogles direktør Eric Schmidt er lykkelig over godkendelsen af DoubleClick-købet. (Foto: Google)

Googles køb af DoubleClick godkendt

De amerikanske konkurrencemyndigheder har godkendt Googles milliardkøb af DoubleClick trods advarsler fra forbrugere og konkurrenter.

Med stemmerne 4-1 godkendte The Federal Trade Commission (FTC) Googles overtagelse af DoubleClick.

Flertallet af kommissionens medlemmer, der stemte for godkendelsen, skrev i sin afgørelse, at "efter grundigt at have gennemgået sagen, har vi konkluderet, at Googles planlagte overtagelse af DoubleClick næppe vil påvirke konkurrencen væsentligt."

Og Googles topchef Eric Schmidt var heller ikke sen til at betegne afgørelsen som et vigtigt signal til omverdenen, herunder EU-Kommissionen, der først kommer med sin afgørelse i det nye år.

"FTC's afgørelse sender et klart budskab: Denne overtagelse indebærer ingen risici for konkurrencen og vil være til forbrugernes fordel," udtaler Eric Schmidt i en pressemeddelelse fra Googles hovedkvarter Mountain View i Californien.

Europæisk bekymring

Afgørelsen sender Google et skridt nærmere en fri bane for en transaktion, som konkurrenter som Yahoo! og Microsoft har advaret imod.

Også de europæiske forbrugere har udtrykt bekymring i to breve til EU-Kommissionen, der lige nu undersøger milliardtransaktionens konsekvenser for konkurrencen på det europæiske marked og konsekvenserne for brugernes privatliv.

Både Google og DoubleClick opsamler store mængde data om brugernes adfærd på nettet for bedre at kunne ramme dem med de mest relevante reklamer.

Så den store hurdle er EU-Kommissionens afgørelse, der ventes senest den 2. april næste år, blandt andet fordi Google fylder langt mere på det europæiske marked end på hjemmemarkedet i Nordamerika.

FTC uden mandat

I meddelelsen fra FTC nævner kommissionens flertal også spørgsmålet om faren for brugernes privatliv eller privacy.

Bortset fra. at FTC ikke har juridisk kompetence til at blokere for Googles opkøb med henvisning til dette, finder flertallet heller ikke, at spørgsmålet er unikt for denne sag, lyder det.

I en kommentar til afgørelsen, pointerede juraprofessor Carl Tobias over for The Financial Times, at FTC's udtalelse ses som en tilkendegivelse over for interesseorganisationer, at man er opmærksom på privacy-problemet, selv om FTC ikke har mandat til at tage spørgsmålet op.

Mindretallet i kommissionen, Pamela Jones Habour, var imod at lukke sagen nu, fordi sagen havde afgørende konsekvenser for konkurrencen og for brugernes privacy, skrev hun i sin meddelelse.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
itm8 A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere