Google Docs slår online-rivaler i besøgstal

Google fører både foran nystartede rivaler og Microsoft Corp i konkurrencen om online kontorprogrammer.

Computerworld News Service: Google Inc.s Docs-software har slået sin position fast som den førende inden for online kontorprogrammer, baseret på en statistik over unikke besøgende, der blev offentliggjort i torsdags af et webresearchfirma.

Resultatet viste, at Google fører både foran nystartede rivaler og Microsoft Corp.

Websiden for den gratis Google Docs, der stadig er i betaversionen, fangede mere end 1.4 millioner unikke brugere i oktober, hvilket er syv gange mere end samme måned sidste år, ifølge Boston-baseret Compete Inc.

Becky Bitzenhofer, analytiker hos Compete Inc., skrev i en blog, at 'en grundig renovering af brugergrænsefladen og en efterfølgende intens markedsføring i juni synes at have sat fut i trafikken til Google Docs-siden'.

Bitzenhofer tilskriver desuden noget af Googles succes, at Microsoft lancerede Office 2007 tidligere på året. Den nye version af Microsoftpakken indeholder 'en helt ny brugergrænseflade, der kan være potentielt frustrerende
for den erfarne Officebruger', skrev Bitzenhofer.

A la Word

Google Docs har dokumentredigering i stil med Word og en regnearksfunktion, der minder om Excels. De kan begge gemme dokumenter online og dermed gøre flere brugere i stand til at redigere i dem, men dog ikke samtidigt.

Bitzenhofer skrev, at hun talte brugere som unikke besøgende,hvis de blot kiggede på et dokument eller et regneark, hvilket betyder, at de ikke selv behøvede at oprette et dokument eller redigere i det.

Google præsenterede en Power Pointlignende applikation med navnet Presentation sidste forår og gjorde den tilgængelig som en del af Google Docs i september.

Men Bitzenhofer har ikke regnet Presentation med i optællingen af besøgende på Google Docs.

Compete har senere offentliggjort en større statistik for Web 2.0 nyhedssiden Read/Write Web, der sammenligner besøgstallet på Google Docs med Microsofts Office Live-tjeneste og med onlinerivaler som ThinkFree Inc., Zoho Inc. Og Zimbra Inc., som nu ejes af Yahoo Inc.

Disse tal viste, at Google ligger langt foran med over 10 gange så mange besøgende som den nærmeste rival, Office Live.

Lille indhug

Selv om brugen af Google Docs er vokset relativt hurtigt har teknologien sandsynligvis kun gjort et mindre indhug i Offices kunder, som ifølge Microsoft består af mere end 500 mio. på verdensplan.

Microsoft har endnu ikke offentliggjort statistikker på hvor mange kopier af Office 2007 der indtil videre er solgt, men økonomisk har den nye Officepakke været en stor gevinst for softwarehandlen.

Office Live-tjenesten, som Microsoft bruger i kampen mod Google Docs og andre online-pakker, består desuden af betaproduktet Office Live Workspace, som ikke erstatter, men supplerer Office, og af en række tilføjelser, der er tilpasset mindre virksomheder.

Der har ligeledes været spekulationer om, at Microsoft laver deres low-end Works-software om til en online, reklameunderstøttet tjeneste.

Oversat af Alex Zichau Hertz




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere