Artikel top billede

Snart vil bilerne selv kunne stoppe danske fartdjævle

Bilerne skal kunne advare eller stoppe dig, når du kører for hurtigt. Det foreslår Infrastrukturkommissionen i en rapport, og Vejdirektoratet er begyndt at overveje it-løsningerne bag.

Det er lige meget, hvor meget du prøver. Speederen er ikke til at trykke længere ned.

I Sverige er der allerede forsøg med intelligent hastighedstilpasning, hvor bilen enten advarer bilisten, hvis han er ved at køre for stærkt – eller simpelthen umuliggør det.

Infrastrukturkommissionen er ikke færdig med sin endelige rapport, men i den seneste udgave foreslår kommissionen et system i Danmark også.

Og Vejdirektoratet er i fuld gang med at tænke på, hvordan systemet kan laves, fortæller chefkonsulent Svend Krarup Nielsen.

"Vi kan se, at det vil have en gavnlig effekt på ulykkesstatistikken," siger han og henviser til undersøgelser fra Sverige og Norge, hvor biler allerede kører rundt med intelligent hastighedstilpasning, dog kun som forsøg.

”Jeg har selv prøvet at sidde bag rattet, hvor svigermors skarpe stemme advarer, når man ryger over hastighedsgrænsen. Det virker meget overbevisende,” siger han.

Kræver en politisk beslutning

Første led er at få bygget et digitalt hastighedskort med alle danske veje og hastighedsgrænserne på disse veje.

Det har Sverige og Norge allerede klar. De har bygget kortene op fra bunden, hvor Vejdirektoratet tror, det i stedet vil være smartere at bruge de data, som vi allerede har.

Det kan være kort fra Kort og Matrikelstyrelsen eller de private GPS-leverandører samt data om for eksempel hastighedsgrænser fra staten og de mange kommunale vejvæsner.

Men dataerne er ikke standardiserede, så alt skal kvalitetssikres.

”Færdiggørelsen afhænger af en politisk beslutning. Det kræver nogle midler, nogle meget høje beløb, og derefter vil der gå nogle år, før det er klar,” siger Svend Krarup Nielsen.

Forsøgene er i gang

Derefter skal alle biler have installeret en boks, som helst skal være forholdsvis avanceret, hvis vi skal have den fulde effekt.

Den intelligente hastighedstilpasning skulle nemlig også gerne tilpasse sig forholdene i ens område, så bilen kører langsommere, hvis der er optræk til kø.

Derfor skal boksen i bilen også kunne sende data, og det intelligente vejkort skal kunne opdatere sig selv i realtid.

Vejdirektoratets overvejelser er stadig kun foreløbige. Det er ikke politisk besluttet, at Danmark skal indføre intelligent hastighedstilpasning.

SF vil gerne se på en mulig løsning, mens Venstres trafikordfører, Kristian Pihl Lorentzen, ikke kan forestille sig et system, hvor systemet tvinger bilen til en bestemt hastighed.

"Der skal være noget ansvar og tankevirksomhed hos den enkelte bilist," skriver han i en mail til Computerworld.

Men forsøg er i gang. Nordjyske bilister får monteret intelligent hastighedstilpasning i deres biler, som desuden registerer, hvor hurtigt bilisten har kørt over en længere periode. Hvis bilisten kører pænt, giver forsikringsselskabet TopDanmark rabat i forsikringen.

I Børkop afprøver en række mindre firmaer intelligent hastighedstilpasning.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere