Giv ikke al magt til ingeniørerne

ComputerViews: Mange gode ingeniør-kræfter spildes, fordi virksomheder glemmer at indtænke brugervenlighed og afsætning. Sidstnævnte har senest RTX Telecom måttet sande.

Artikel top billede

Mange faktorer skal tænkes ind, når en virksomhed skal skabe et nyt produkt, men især to parametre ser ud til at få forbrugerkøbslysten til at peake en tand ekstra:

Det ene parameter er evnen til at få kanaliseret produktet ud på markedet omgærdet af smarte marketingaktiviteter. Det andet er brugervenlighed.

Ikke bare synes begge disse parametre vigtige – de virker helt uadskillelige. God markedsføring uden brugervenlighed kvæler indkøbslysten. Og vice versa.

Vinderstrategien

Til gengæld kan der også være en ekstrem vinderstrategi gemt i at beherske begge dele.

Lad os se på et par nyere eksempler:

Det første er dugfrisk. I går præsenterededet nordjyske mobilselskab RTX Telecom et regnskab med et dundrende underskud på knap 100 millioner kroner.

En af de væsentlige forklaringer: En højt profileret Skype-telefon, DUALphone, var ikke blevet en stor succes.

Og hvorfor ikke?

Ifølge administrerende direktør Tage Rasmussen, skyldes floppet en undervurdering af det maskineri, der skal til for at sælge et produkt på forbrugermarkedet.

Brugervenligheden var i orden

Det var simpelthen ikke i top.

Faktum er jo, at RTX Telecom har et godt produkt, som syntes at leve op til brugervenlighedskravet.

Så sent som i slutningen af november modtog RTX-telefonen en produktpris blandt andet på grund af brugervenligheden.

Egentlig er det trist. Her har ingeniører brugt masser af kræfter på at udvikle, teste og forfine - og alligevel var succesen ikke i hus. Men det vidner også om, at man skal passe på med at alene at lade sig forføre af ingeniørernes påhitsomhed.

Nok er vi i Danmark dygtige til at finde på nye teknologiske vidunder-produkter. Men glemmer vi - som RTX Telecom - den klassiske dyd at gennemtænke afsætnings-strukturen, så er det i bund og grund ligegyldigt.

SMS versus MMS

I andre tilfælde er det brugervenligheds-parametret, det skorter på. Se eksempelvis på SMS'en (der i øvrigt fyldte 15 år i denne uge).

Denne lille lavteknologiske applikation er mod alle odds blev allemandseje. Formentlig på grund af en ekstrem brugervenlighed.

Søsterapplikationen MMS blev til gengæld aldrig det store hit, selv om den se fra et teknologisk perspektiv var meget mere ferm. Men den var også kompleks at sætte op. Måske tog det bare for lang tid?

iPhonen kunne begge dele

Apples iPhone er eksemplet på, at spillen på begge strenge – afsætning og brugervenlighed – er opskriften på succes.

Teknologien i sig selv er ikke ny. Faktisk vil personer med stor teknologisk indsigt endda kunne pege på flere elementer i iPhonen, der er fjernt fra 'cutting edge'.

Alligevel flyder den over diskene i alverdens butikker – båret på vej af en gennemtænkt markedsføring, aftaler over hele verden og en brugervenlighed, som de traditionelle mobilproducenter kun kan misunde.

Lavteknologiske, men brugervenlige Google

Formentlig er det noget i samme stil, Google er på vej med i sit Android-projekt. Google er kendt for brugervenligheden, og har sjældent været først med ny teknologi.

Til gengæld har Google fokuseret på brugervenlighed. For eksempel gav de verdens befolkning en webmail-løsning, der fungerede hurtigt og effektivt – og ikke som de andre havde for vane at spise en endnu ikke af sendt e-mail på grund af 'time-out'.

Men hvorfor er det lige, at disse to parametre er så vigtige. Forklaringen kan muligvis findes ved at se på tidsånden.

Forbrugerne vil have tid

For det første de fleste mennesker i dag fokuserede på at få det mest optimale ud af den tid, vi har til rådighed. Det kniber allerede.

Derfor nytter det ikke, at mobiltelefonens applikationer reagerer langsomt – eller at webmailen i ny og næ smider lange kladder væk.

I hvert fald er det i sig selv motivation nok til at skifte de gamle løsninger ud med nye, der har tænkt på brugerens behov.

Mere end marketing-larm

Og så er der evnen til at bringe produktet ud til kunderne.

Det kræver brand, snilde, opfindsomhed og nytænkning. At buldre på marketing-trommerne, nedkime alverdens journalister og skrige NYHED fortoner sig mere og mere i det larmende orkester af andre producenter.

Der skal noget mere til. Og det handler ikke kun om at råbe højest. Det handler også om at skabe kanalerne, aftalerne, netværket – og måske endda helt holde sig fra at råbe 'Ulven kommer'

Der er formentlig mange andre forklaringer på succes? Kom med dit bud herunder.

ComputerViews er en særlig analyseform, som Computerworld anvender. Læs mere om ideen bag ComputerViews her.

Læses lige nu

    Event: SAP Excellence Day 2026

    It-løsninger | Nordhavn

    Få konkrete erfaringer med S/4HANA, automatisering og AI i praksis. Hør hvordan danske virksomheder realiserer gevinster og etablerer effektive SAP-løsninger. Vælg fysisk deltagelse hos SAP eller deltag digitalt.

    24. februar 2026 | Gratis deltagelse

    Capgemini Danmark A/S

    Security Consultant (GRC)

    Københavnsområdet

    Politiets Efterretningstjeneste

    Er du vores næste IT-Specialist til Center for CNE-Operationer?

    Københavnsområdet

    Statens IT

    Databaseadministrator med fokus på MS-SQL

    Københavnsområdet

    Statens IT

    VMware-specialist til Statens It

    Københavnsområdet

    Navnenyt fra it-Danmark

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. september 2025 ansat Thea Scheuer Gregersen som Finace accountant. Hun skal især beskæftige sig med håndteringer af bl.a. bogføring og finansiel rapportering på tværs af selskaberne. Hun er uddannet Bachelor´s degree i Business Administration & Economics og en Master of Sustainable Business degree. Nyt job

    Thea Scheuer Gregersen

    Norriq Danmark A/S

    Netip A/S har pr. 1. november 2025 ansat Laura Bøjer som Consultant, GRC & Cybersecurity på afd. Thisted. Hun kommer fra en stilling som Assistant Consultant hos PwC i Hellerup. Hun er uddannet med en kandidat i Business Administration & Information System på Copenhagen Business School. Nyt job

    Laura Bøjer

    Netip A/S

    Netip A/S har pr. 1. november 2025 ansat Christian Homann som Projektleder ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som Digitaliseringschef hos EUC Nordvest. Han er uddannet med en Cand.it og har en del års erfaring med projektledelse. Nyt job

    Christian Homann

    Netip A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. september 2025 ansat Ahmed Yasin Mohammed Hassan som Data & AI Consultant. Han kommer fra en stilling som selvstændig gennem de seneste 3 år. Han er uddannet cand. merc. i Business Intelligence fra Aarhus Universitet. Nyt job

    Ahmed Yasin Mohammed Hassan

    Norriq Danmark A/S