Artikel top billede

Virtualisering ligger lunt i evolutionsstrømmen

Tema: Brugen af virtualisering udvikler sig roligt, men sikkert. Automatiserede løsninger og betaling for reelt forbrug vil spare virksomhederne penge i fremtiden, lyder fremtidsudsigterne.

Virtualisering udvikler sig naturligt.

Der er ingen revolutioner på vej, og det vil fremover i endnu højere grad, end i dag, være naturligt at bygge sin virksomheds infrastruktur op med virtuelle server- og applikationsløsninger.

Det siger research manager Anders Elbak fra analysehuset IDC, når man beder ham læne sig over krystalkuglen og se, hvad fremtiden bringer inden for virtuelle løsninger.

”Det er et skridt i it-infrastrukturens udvikling. I fremtiden vil det være naturligt at opbygge sin infrastruktur med en eller anden grad af virtualisering,” siger Anders Elbak.

Virtualisering gør infrastrukturen mere fleksibel: Jo mindre afhængig softewaren er af hardwaren, jo større fleksibilitet.

”Hele princippet i virtualisering går på, at man i det ene eller andet led kobler den fysiske hardware fra it-processerne, enten i form af servervirtualisering eller applikationsvirtualisering,” siger Anders Elbak.

Større automatik i processerne

Udviklingen går i retning af en større grad af automatisering af processerne, hvor den fuldt automatiske virtuelle løsning selv tapper ressourcer derfra, hvor tilgængeligheden er størst, og hvor de er mindst kritiske applikationer kører.

”Man lægger regler og politikker ind for, hvad der skal ske i de forskellige tilfælde. Det betyder, at man fremover ikke behøver at bruge tid på at vurdere, hvilke ressourcebehov, den bestemte server har i en bestemt periode,” siger han.

De systemer eksisterer til en hvis grad allerede i dag.

Men ligesom med så mange andre teknologier, er det også sådan med virtualiseringsteknologier, at kunderne halter et godt stykke bagefter, hvad der er teknisk muligt, mener Anders Elbak,

Han fortæller, at han for nylig var ude hos en it-virksomhed og tale om netop status og fremtid for virtualisering.

”Her var en, der mente, at jeg måtte have sat forkert årstal på min slide. Han sagde: Der står 2009, men det er jo der, vi allerede er i dag.

Ja, sagde jeg, det er muligt, men det er ikke der, kunderne er. Selvom mange af disse værktøjer allerede er tilgængelige, skal virksomhederne finde ud af at bruge dem,” siger Anders Elbak.

Flere vil spare penge

Med fremtidens øgede brug af virtualisering, bliver det muligt at måle ressourcetrækket fra de enkelte servere eller applikationer på en anden måde, så man betaler for sit it-forbrug on demand.

”Det vil på længere sigt give en større fleksibilitet i for eksempel outsourcede kontrakter. I stedet for, at man binder sig til en stor kontrakt, som koster så og så meget årligt eller per bruger, så får vi løsninger, der varierer afhængig af, hvor stort et træk, man har på systemerne.

Så der kan godt ske noget omkring afregningen,” siger Anders Elbak.

På lidt kortere sigt kommer Microsoft næste år med en ny Windows-version, der har indbygget virtualiseringsløsninger.

Det kan betyde at også lidt mindre virksomheder begynder at bruge virtuelle løsninger, forudser Anders Elbak.

”En Microsoft-løsning kan måske ikke helt det samme som en WM-ware-løsning, men prismæssigt vil den være mere overkommelig. Dermed bliver markedet udvidet.”




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Industry 4.0 – sådan udnytter du AI og digitalisering til optimering af din produktion.

På denne konference fokuserer på en digitaliseret optimering af processer i produktions- og procesorienterede virksomheder. Herved bliver du f.eks. i stand til at kombinere maskiner med sales forecasting og derved planlægge anvendelsen af produktionsapparat og medarbejderallokering effektivt – samt begrænse materialespild og nedetid ved at optimere produktionsplanlægning og omstilling af produktionsmateriel.

04. september 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere