Artikel top billede

"Vi skal levere en portal, der gør lettere for landmanden at drive sin pelsfarm optimalt. Det kan for eksempel være ved at udstyre portalen med 'trafiklys', der giver et billede af, hvordan farmen kører," siger Claus Andersen. (Foto: Torben Klint)

SOA kan være et vidundermiddel i dansk erhvervsliv

Tema: SOA flyder for alvor ud i dansk erhvervsliv. CIO Claus Andersen fra Kopenhagen Fur har store planer med SOA i den danske pelsdyr-branche. Læs her, hvad han pønser på.

Serviceorienteret arkitektur (SOA) beskrives ofte som et vidundermiddel i specielt finansielle virksomheder, men stille og roligt bevæger SOA-tankegangen sig nu også ud til andre erhverv.

For eksempel har CIO Claus Andersen fra Kopenhagen Fur netop fået godkendt en plan for et skifte til en serviceorienteret arkitektur, som skal føres ud i livet i løbet af de næste fire til fem år:

Projektet, som ifølge Claus Andersen handler om en mental omstilling i organisationen mere end en teknologisk, skal give to resultater:

Lean arbejdsgange

"For det første skal vi have skabt mere 'lean' arbejdsgange. For det andet skal vi via vores portaler ud mod kunder og leverandører give øget mulighed for selvservicering," siger Claus Andersen.

Kopenhagen Fur er salgsoverliggeren på en landbrugets tungeste organisationer: Dansk Pelsdyravlerforening.

Og Kopenhagen Fur har en tradition for at trodse enhver fordom om landbruget som et analogt erhverv.

Kopenhagen Fur udnytter nemlig informationsteknologien og business intelligence til at optimere minkavlernes produktion af kvalitetsskind, som dermed – mod mange odds - kan klare sig rigtigt godt i konkurrencen med skind fra lavtlønslande som for eksempel Kina.

SOA-projektet bygger således videre på denne tradition.

Revidering af forretningsprocesser

Den ene del af SOA-projektet retter sig meget internt mod administrationen og tager udgangspunkt i en total business process reengineering, hvor alle forretningsprocesser overvejes og gennemgås på ny.

"I dag skal en medarbejder bruge flere forskellige systemer, når en opgave skal løses. Med SOA lægger vi et lag ovenpå de eksisterende systemer og skaber i stedet et naturligt flow, der er baseret på udvalgte og veldefinerede services, og som er skræddersyet til hver enkelt jobfunktion," siger Claus Andersen.

Men der er også den mere udadrettede del. For ved at nedbryde systemerne i services, giver det mulighed for at flytte flere af funktionerne ud til minkavlerne:

Brug af trafiklys

"I stedet for, at de skal have kontakt til en sagsbehandler herinde for at få løst forskellige opgaver, kan vi sørge for, at de selv kan håndtere opgaverne fra deres egen bedrift," siger Claus Andersen.

Claus Andersen drømmer om at give minkavlerne den portal, der gør dem i stand til at foretage sig alt, der har med deres små, ofte enkeltmandsvirksomheder at gøre.

"Vi skal levere en portal, der gør lettere for landmanden at drive sin pelsfarm optimalt. Det kan for eksempel være ved at udstyre portalen med 'trafiklys', der giver et billede af, hvordan farmen kører," siger Claus Andersen.

En anden del af visionen er at give minkavlerne adgang til alle de services i omverdenen, som de skal bruge til driften. Det kan for eksempel være indberetninger til myndigheder som Fødevaredirektoratet og SKAT.

Svært med business case

SOA-projektet er godkendt – men egentlig ikke med udgangspunkt i en egentlig business case af den type, som vi kender.

For også Claus Andersen har, som mange af sine kolleger, gjort den erkendelse, at det ville være utopi at lave en komplet cost-benefit-analyse af hele projektet.

Det forudsætter nemlig et klart og tydeligt billede af slutmålet – og det er for risikabelt i et projekt, der handler om alt lige fra inddragelse aktører som kunder, leverandører, medarbejdere, ledelse, over betydelige og måske endnu ukendte ændringer af arbejdsgange til implementering af ny teknologi.

"Når jeg laver it-løsninger, så bygger jeg ikke den store katedral – der er for mange elementer, der kan påvirke udfaldet: Vi skal opfinde services, foretage en business process reengineering, skrive et servicekatalog, tilrette arbejdsgange, bygge platformen, finde avlere, der vil deltage i udviklingen og meget mere," siger Claus Andersen.

Handler om intern markedsføring

"Der vil løbende komme feedback. Derfor er jeg altid fortaler for en iterativ udvikling. Jeg tror ikke, at jeg som københavner kan sidde her og fornemme, hvordan systemet skal ende ud i den anden ende," siger Claus Andersen.

Samtidig følger der med SOA-projektet en noget uhåndterbar faktor, som Claus Andersen her i start-fasen har meget fokus på:

"I øjeblikket handler det meget om intern markedsføring – at sælge begrebet SOA. Vi skal have ændret virksomheden til at være serviceorienteret, og det skal først pædagogisk sælges ind," siger han.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere