Artikel top billede

Forskere konkluderer, at hjemmearbejdspladser har flere positive end negative konsekvenser - for både arbejdsgivere og arbejdstagere. (Foto: Torben Klint)

Fjernarbejde er et plus for alle - det højner glæden

Distancearbejde er en fordel for både ansatte og chefer, da det øger arbejdsmoralen, tilfredsheden med jobbet og sænker stressniveauet.

Computerworld News Service: Forskere har gennemgået 46 undersøgelser om distancemedarbejdere, der er foretaget gennem de seneste 20 år.

Ravi S. Gajendran og David A. Harrison fra Pennsylvania State University har gennemgået data fra 12.833 distancemedarbejdere og konkluderer, at fjernarbejde har flere positive end negative konsekvenser for såvel medarbejdere som arbejdsgivere.

"Resultaterne viser, at distancearbejde har en altoverskyggende positiv effekt, da medarbejderen har mere kontrol over, hvordan de vil udføre arbejdet.

Distancearbejdere er mere tilfredse med deres job og er samtidig mindre interesserede i at skifte arbejdsplads. De føler også, at de har en bedre balance mellem job og familieliv. Deres arbejde bliver også bedømt som værende bedre af deres overordnede," siger Ravi S. Gajendran.

Mere end tre dage

Forskerne konkluderer også, at distancearbejde har flere positive end negative konsekvenser, for både arbejdsgivere og arbejdstagere.

Undersøgelserne viste, at det er en myte, at dagligt personligt fremmøde er en forudsætning for et godt forhold til kollegerne. Der var ingen eksempler på, at distancearbejde havde en negativ indflydelse på forholdet til chefen eller kollegerne.

Kun medarbejdere, der arbejdede hjemmefra flere end tre dage per uge, oplevede et dårligere forhold til kollegerne.

De overordnede fortalte, at der ikke var nogen produktivitetsproblemer på grund af hjemmearbejdspladserne.

''Distancearbejde har klare fordele: en mindre, men positiv effekt på opfattelsen af indflydelsen på arbejdets tilrettelæggelse, en god balance mellem job og fritid, øget jobtilfredshed, bedre udførelse af arbejdet og mindre stress," skriver forfatterne.

Tur/retur

"I modsætning til fremstillingerne i akademisk og praktisk baseret litteratur om emnet, så har distancearbejde ingen skadelig indvirkning på forholdet til kollegerne, eller mulighederne for avancement."

Det anslås, at cirka 45 millioner amerikanere benyttede sig af muligheden for distancearbejde i 2006. I 2003 var antallet 41 millioner, skriver magasinet WorldatWork.

Den større udbredelse af bredbåndsopkoblinger, nævnes ofte som årsag til stigningen.

Den modsatte udvikling ses dog også. Det store teleselskab AT&T, der for få år siden udråbte distancearbejde til at være fremtidens arbejdsform, har netop bedt tusindvis af deres medarbejdere med hjemmearbejdspladser om, at indfinde sig på kontoret igen.

Oversat af Bo Madsen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere






Computerworld
Test af monster-tablet: Det er den skøreste og mærkeligste computer, som jeg har testet i lang tid – men jeg vil nu gerne have den alligevel