Artikel top billede

Hvad hvis du var statsminister, Kim Østrup?

Folketingsvalg 2007: It skal styrkes på alle niveauer i uddannelsessystemet og en kommende it-minister skal have erfaring med it, lyder det fra Kim Østrup, vicedirektør i IBM.

Kim Østrup, vicedirektør hos IBM og formand for IT-Branchens udvalg for digital forvaltning, hvis du var statsminister, hvilket it-område ville du så sætte ind på som det første?

"Jeg ville sætte en sammenhængende dagsorden for forskning og uddannelse fra folkeskolen til universitetet. Jeg ville gå efter bredden ved at sikre at få it ind i uddannelserne på alle niveauer.

For at styrke eliten ville jeg gradvist øge taxametrene for it-kandidatuddannelser og styrke forskningen på it-området - gerne i grænselandet til andre områder.

Vi kan uddanne mange flere kandidater, end vi gør i dag.

Irland uddanner relativt set fem gange så mange kandidater på topniveau som Danmark.

Den offentlige it-forskning er kun 10 procent af den private. Det er for lidt.

Den skal styrkes for eksempel gennem "centre of exellence", som udvikler styrkepunkter og samarbejde med erhvervsliv.

Der skal også bygges en fælles forskningsinfrastruktur der dækker højhastighedsnet, grid-computing og forskningsinformation.

Infrastukturen skal føres helt ud til kollegier og være grundlag for et stort bredbådseksperimentarium."

Hvem ville du udnævne til it-minister?

"Danmark har haft mange dygtige ministre på området. E

n ting er fælles for dem: Ingen af dem havde på forhånd kendskab til it eller forskning.

Jeg tror, at jeg denne gang ville vælge en person med erfaring på området."

Hvad ville du gøre for it i erhvervslivet?

"Jeg ville se på mulighederne for at hjælpe virksomhederne med at outsource opgaver til udlandet og gøre det nemmere at anvende udenlandsk arbejdskraft.

Det er nødvendigt at se på, hvad it kan gøre for at løse manglen på arbejdskraft.

Jeg ville undersøge om afskrivningsreglerne på elektronisk udstyr var tidssvarende og satse på det vækstområde der ligger i kombinationen mellem sygehussektoren, it, bio og farma gennem en samordnet politik."

Hvordan ville du så sikre, at det offentlige udnyttede hele potentialet i it?

"I lyset af manglen på arbejdskraft ville jeg etablere en fond der kunne investere i udvikling af it i den offentlige sektor. Således at kerneydelserne kan leveres med færre hænder.

Et godt eksempel er telemedicin, men det skal det enkelte hospital ikke selv udvikle.

Vi skal investere i nye organisationsformer og finde governancemodeller for eksempel for domænefællesskaber og servicefællesskaber.

Jeg tror den mest effektive måde at løse nogle af de akutte problemer er at samle serviceområder i centre.

Fonden skulle også sætte offentlig innovation på dagsordenen for at finde nye veje til at levere mere velfærd med færre hænder.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere






White paper
Tidsbegrænset kampagne: Overvejer du at udskifte eller tilføje printere i din forretning? Vi kan tilbyde én eller flere maskiner gratis