Artikel top billede

Virksomhederne ser penge i grøn it

Virksomhederne er begyndt at forstå, hvordan de kan tjene penge på at være grønne, siger Bernd Bischoff, direktør for Fujitsu Siemens, Europas største pc-fremstiller.

Computerworld News Service: På Fujitsu Siemens' årlige event i München, VisIT 2007, fortalte Bernd Bischoff Computerworld UK, at firmaerne har indset, at de højere indkøbspriser for strømbesparende udstyr, opvejes af besparelserne i energiforbruget.

Han sagde, at et grønt image var attraktivt for virksomhederne, men i sidste ende handler det om bundlinjen, og det er her, grøn it kan være yderst tillokkende.

"En virksomhed bruger måske 2.200 kroner mere på en energibesparende pc, men genindtjener det på halvandet år på grund af lavere regninger.

I en stor virksomhed kan det let løbe op i besparelser på flere millioner kroner hver andet år," sagde Bernd Bischoff.

"Besparelserne ved effektive datacentre, kan let løbe op mange millioner kroner," sagde han.

Bernd Bischoff indrømmede, at pres fra regeringer, miljømæssig bevidsthed blandt aktionærerne og kunderne også spiller en rolle, når firmaerne skal overbevises om at udvise mere respekt for miljøet.

"En masse virksomheder vil hellere være med på den grønne bølge, end stå udenfor. Men nogle taler bare om det uden at gøre noget. Når de begynder at handle, vil de også se de reelle besparelser," sagde han.

Fujitsu Siemens siger, at 2007 vil blive husket som året, hvor grøn it endelig fik en central placering i virksomhedernes bevidsthed.

Firmaet påpegede, at de selv var en grøn virksomhed, der brugte mindre forurenende fremstillingsteknikker og genanvendte 98 procent af materialerne.

Dette betyder også et grønt samarbejde med distributørerne, med henblik på at nedbringe udledningen af drivhusgasser.

"Det er derfor, vi har vores produktion i Tyskland, selv om de fleste andre får produceret i Asien. Den store miljømæssige belastning på grund af transport og de høje oliepriser overstiger fordelen ved de billigere produktionspriser."

Oversat af Bo Madsen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere