Artikel top billede

Langt nede under kaptajnens kontor på A-dækket, er maskinchef Finn Gudmundsens domæne. Han har 29 år i A/S Dampskibsselskabet Torm bag sig.

Selv under havet har de Windows

Reportage, 5. dag: En fire etager høj maskine driver tankskibet. Alt sammen styret med mus og Windows XP.

Tilbage til artiklen Sejlende servere styrer handelsflåden

Den engelske kanal: Kun en svag summen afslører, at maskinen er i live. På kammeret tre etager over dækket er det mere den rolige rullen hen over Nordatlantens bølger, der fortæller Computerworlds udsendte, at Gotland Sofia er på åbent hav.

Så langt øjnene rækker ses kun det gråblå, der favner det danske tankskib blidt men bestemt.

Men en etage længere nede vokser maskinens sindige rytme i volumen. Her, langt nede under kaptajnens kontor på A-dækket, er maskinchef Finn Gudmundsens domæne. Han har 29 år i A/S Dampskibsselskabet Torm bag sig.

”For en maskinmester er der næsten ikke noget af naturvidenskaben, som vi ikke gør brug af. Vi ved lidt om alt i stedet for som i resten af verden, hvor de fleste ved meget om lidt,” siger Finn Gudmundsen.

”Og det er vel forskellen på en ingeniør og en maskinmester,” supplerer praktikanten ved hans side. Morten H. Christensen er aspirant i rederiet.

En mindre by med strøm

Finn Gudmundsen har ikke alene ansvaret for den Wartsilla Sulzer maskine, der med maksimal ydeevne på 11.340 KW driver Gotland Sofia gennem vandet.

”Eller det samme som kan forsyne en mindre by med elektricitet,” siger han.

Om noget har udtrykket ”de blandede bolsjers butik” sin berettigelse hernede under dæk.


Rygraden på skibet
Finn Gudmundsen og hans medarbejdere overvåger konstant alle dele af den komplicerede infrastruktur, der udgør den tekniske rygrad på det danske tankskib.

Styresystemet er Microsoft Windows XP.

Med få klik med sin mus kan Finn Gudmundsen ved sin skærm kontrollere, at brændselsolien, der skal bruges idag, holder sin temperatur på 90 grader Celsius inden brug.

Senere, når olien sprøjtes ind i motoren, er den helt oppe på 136 grader. Den tunge hede får sveden til at pible ned af ryggen i gangene, der går forbi brændselstankene.

Et andet klik viser, at udstødningen fra cylinder nummer et i hovedmotoren har en temperatur på 369 grader Celsius.

Men hver af de syv cylindere har til gengæld også en indvendig diameter på 50 centimeter. Selve maskinen har en højde på fire etager at regne fra skibets bund og op.

Lækkersulten hovmester

Næste klik med musen:

”Og hvis hovmesteren bliver lækkersulten i nat, og går i køleafdelingen uden at få lukket døren ordentligt efter sig, så kan vi også se det,” smiler maskinchefen, så man næsten griber sig selv i at spørge, hvor mange gange det er sket.

Han surfer videre ned i skærmens menu for at demonstrere, at Gotland Sofia også udnytter spildvarmen fra hovedmotoren til at omdanne saltvandet til det ferskvand, der bliver serveret til maden og kommer ud i hanerne på badeværelset.

”Vi producerer vel mellem 20 og 25 tons ferskvand i døgnet,” skønner Finn Gudmundsen. Det samme vand bliver også brugt til at rense tankene, inden de skal fyldes med næste last.

Han har også ansvaret for maskinværkstedet, der står for reparationer af alskens opgaver. Den slags giver en vis tyngde ombord. Særligt i forhold til en af de store kunder, kabyssen.

”Ja, nogle gange må vi sige, at vi ikke kan klare opgaven, altså med mindre der er æblekage til søndagskaffen.” Finn Gudmundsen fortrækker ikke en mine.
Næsten.

Følg Computerworlds videre rejse over Atlanten med tankskibet Gotland Sofia på mandag.

Tilbage til artiklen Sejlende servere styrer handelsflåden




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere


Vejen til skyen

Få indsigt i, hvordan overgangen til en samlet cloud-platform har styrket virksomhedens agilitet, fjernet datasiloer og leveret realtidsdata for bedre beslutningstagning.

04. december 2024 | Læs mere