Artikel top billede

Kaptajn Claus Geerthsen er klar til at styre Gotland Sofia sikkert over Atlanten ved hjælp af skibets i alt 46 computere.

Tonstung internetforbindelse på verdenshavene

Reportage, 2.dag: Al kommunikation til og fra Gotland Sofia foregår over satellit til minuttakst. Men planen er snart at få konstant internetforbindelse over alt på havene. Følg med i andet afsnit af tankskibets tur over Atlanten.

Tilbage til artiklen Sejlende servere styrer handelsflåden

Port Jerome, Frankrig: Engang kostede et minut over satellittelefonen næsten 90 kroner. I dag er prisen nede på omkring fem en halv krone, når mandskabet på tankskibet Gotland Sofia ringer hjem.

Også mails eller anden data sendt over satellitforbindelsen koster minuttakster. Men snart kan det meget vel være historie. Lige nu afprøver rederiet, A/S Dampskibsselskabet Torm, forskellige teknologier for at få rederiets flåde konstant online.

”Med internet vil mails og data komme med det samme, uden at man skal ringe op over satellitten først. Og det vil være billigere at sende data ligesom telefoni bliver billigere.

Samtidig vil vi spare rederiet for en række opgaver, som vi selv kan løse over nettet. For eksempel kan vi selv hente specifikationer på maskiner og udstyr uden at gå over København,” siger Claus Geerthsen, kaptajn på Gotland Sofia.

Også på det personlige plan vil der være fordele ved at være på nettet.

”Vi kommer tættere på familie og venner, når vi er ude,” siger Claus Geerthsen.

Benzin til USA

Snart forlader Gotland Sofia den hvide tåge, der som brudeslør indhyller den franske oliehavn Port Jerome tæt ved udmundingen af Seine-floden. På tankskibets dæk høres kun den stille, monotone susen af benzinen, der pumpes om bord.

Computerworld følger med tankskibet over Atlanten, og vil i en række reportager skildre, hvordan højteknologi er en uundværlig del af den moderne handelsflåde.

Et branche der vejer tungt i dansk erhvervsliv, der i dag råder over nogle af verdens største rederier som Torm, Norden og Mærsk. Branchen henter årligt godt 160 milliarder kroner i hård valuta til forretningen Danmark.

Gotland Sofia er et eksempel på den nye generation i handelsflåden. For knap seks måneder siden løb skibet af stablen på det kinesiske Guangzhou værft.

Forbindes over internettet

Men selv om det dobbeltskrogede produkttankskib er nyt, foregår kommunikationen med omverden endnu over en satellitforbindelse, hvor man betaler for de minutter, man bruger på at sende og modtage.

Men i Torm afprøver man nu ny teknologi for at forbinde rederiets flåde af fartøjer over internettet, selv når de er langt ude til havs.

”Vi tester det, men der er en række problemer med det, som man slet ikke tænker på, når man sidder stille i land. Der er ikke satellitter, der dækker hele jorden. Der er en kæde af satellitter, som man skal skifte i mellem,” siger Bo Ellenton Jensen, it-chef i Torm.

Formår systemerne ikke at skifte mellem de forskellige satellitter, svigter internetforbindelsen til den fire tons tunge antenne, der mest minder om en golfbold med diameter på to en halv meter.

”Et andet problem er, at båndbredden varierer meget efter, hvor mange skibe en satellit lige dækker,” siger Bo Ellenton Jensen.

Et skib kan for eksempel risikere at skulle dele 512 kb/s med flere skibe i området. Samtidig er det væsentligt dyrere end de nuværende systemer, hvor de konstante opdateringer til skibets søkort og vejrkort komprimeres og sendes ud som mails.

Fordele på sigt

Alligevel er der en række fordele ved at gøre skibene online, pointerer Bo Ellenton Jensen:

”Med nettet kan vi knytte skibene tættere på hovedkontoret med en online adgang. Men vi tester stadig for at finde den rigtige teknologi.”

Tre skibe i Torms flåde tester forskellige systemer til at gå på nettet.

Følg reportagen fra Gotland Sofia her på Computerworld de næste dage.

Tilbage til artiklen Sejlende servere styrer handelsflåden




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere