Artikel top billede

To to sønderjyske dataingeniører har brugt en kassekredit og tre måneder på at skabe en browserløsning, der retter sig mod ældre og handicappede.

Debut for dansk mormorbrowser

En simpel og letbetjent gratis-browser har to danske softwareingeniører fået udviklet på rekordtid. Browseren spås en lovende fremtid.

"Min kones mormor startede på et it-kursus for seniorer, men det varede kun få timer, før hun opgav at finde hale i det der edb. Så spurgte min kone, om vi ikke kunne udvikle en webbrowser til mormor," smiler Martin Schønwandt gennem telefonen fra Sønderjylland.

Han har sammen med sin partner Jens Leonhard brugt de sidste fire måneder på at udvikle og raffinere browserløsningen Letnet, som i første omgang var rettet mod ældre brugere.

Ikke kun til mormor

Med sine store skrifttyper, enkle brugergrænseflade og tydelige grafiske symboler, signalerer browseren med navnet Letnet, at det er gruppen af brugere med begrænset interesse og viden om it, der er i fokus.

Men undervejs opdagede de to softwareingeniører, at det ikke kun var ældre, der havde glæde af softwaren.

"Vi har fået flere henvendelser fra pårørende og handicappede, som har stor glæde af den enkle brugergrænseflade. De gælder blandt andet moren til et barn med Downes syndrom," fortæller Martin Schønwandt.

En af Danmark førende brugervenlighedsekperter, Thomas Visby Snitker har taget en kort rundtur i Letnet-browseren og er umiddelbart begejstret:

"Jeg synes det ser vildt fedt ud.Det er et rigtig spændende
produkt," siger han.

Bruger sukker efter enkelhed

I løbet af de tre uger, som browseren har været tilgængelig på www.letnet.dk har omkring 1.000 brugere downloadet produktet. Selve brugergrænsefladen rummer tre faneblade med hver sin funktionalitet:

- Et enkelt browservindue
- En adgang til at læse email
- Et simpelt spil (syvkabalen)

"Vores erfaringer tyder på, at brugerne i høj grad sætter pris på den enkle og overskuelige opbygning. Vi har luget ud i funktionerne og alle muligheder er nu tilgængelige via et enkelt museklik. Min erfaring er, at mange ældre mennesker fra midten af halvtredserne og ældre ikke har let ved at dobbeltklikke, og min kones mormor melder også, at det nu ser enklere ud," forklarer Martin Schønwandt.

Tjener bannerkroner

De to Letnet-folks forretningsmodel bygger udelukkende på at få indtægter gennem de indbyggede muligheder for at vise bannerannoncer. I browserens nederste del, kan den ene bannerannonce løbende afløses med den anden.

"Vi har nu kunder som Den Blå Avis og Tryg Forsikring og vi satser på at browseren altid vil være gratis at anvende for brugerne," siger Martin Schønwandt.

I øjeblikket har Letnet-folkene investeret 10.000 kroner i at få hostet den email-server, som betjener brugernes e-mail.

Gratis email er en del af Letnet-produktet, som kræver at brugerne registrerer sig og opretter et brugernavn, som bliver en del af navnet på e-mail-kontoen.

Rent teknisk anvender Letnet Microsofts Internet Explorer som motor til at vise websiderne og der er indtil flere udvidelser af produktets funktionaliteter på vej.

Vildt fedt produkt

"Der kommer flere faneblade i produktet. Vi arbejder blandt andet på muligheden for at navigere rund i browseren til mapper og filer på computeren, vores email får mulighed for at vedhæfte filer og i den næste version, som vi frigiver om kort tid, kan brugerne vælge at benytte andre e-mail-tjenester end vores," siger Martin Schønwandt.

Brugernlighedseksperten Thomas Visby Snitker sammenligner produktet med en overskueligt opbygget programguide, som det kendes fra tv.

"Produktet ligner ikke en browser men snarere en elektronisk programguide - en portal. En af de få ting jeg savner er en startside, der fortæller lidt om Letnet fremfor at vise Googles startside," lyder hans vurdering.

Thomas Visby Snitker fremhæver, at produktet er en god
erstatning for de browsere, der giver problemer for rigtig mange brugere.

"95 af funktionaliteten i browsere bliver ikke brugt af denne målgruppe. Og den funktionalitet er fint gemt væk og man slipper for de klassiske begynderproblemer med at brugerne for eksempel ikke ved, at man skal gøre noget mere i en browser end blot at indtaste en adresse," konstaterer Snitker.

Han vurderer at produktet vil kunne fungere fint sammen med syns- og bevægelseshæmmede og peger på en helt tredje oplagt målgruppe:

"Børn som vil surfe og endnu ikke er startet i Folkeskolen hvor de bliver oplært til vanlig browserlogik er en helt oplagt tredje målgruppe for denne browser," siger Tomas Visby Snitker.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere